EU inviterer Cuba til forhandlinger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

EUs udenrigsministre erklærer sig parat til at genoptage sideløbende forhandlinger med både civilsamfundet og regeringen i Cuba.

Det skriver den spanske avis, El Mundo, mandag.

I et dokument fra det seneste møde i Udenrigsministerrådet inviterer EU desuden en cubansk regeringsdelegation til Bruxelles for at få hul på forhandlingerne.

Hidtil har Cuba afvist forhandlinger med EU fordi EU indførte diplomatiske sanktioner mod Cuba efter arrestation af mere end 70 samfundskritikere i landet i 2003.

Forhandlingerne er aldrig kommet igang, selvom EU på spansk initiativ satte sanktionerne i bero i 2005.

Nu rækker EU hånden frem igen med henvisning til, at den første regeringsændring i Cuba i næsten 50 år har skabt en ny situation.

Her henvises til, at Cubas leder siden 1960, Fidel Castro, i 2006 overlod regeringsmagten – ganske vist midlertidigt – til sin bror, Raúl Castro på grund af sygdom.