EU-landene forlænger våbenembargo mod Syrien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

De 27 EU-lande er enige om at forlænge våbenblokaden mod Syrien i tre måneder, men samtidig justere den, så det bliver muligt at støtte oppositionen på anden vis for at beskytte civilbefolkningen.

Det fremgik, da udenrigsminister Villy Søvndal (SF) mandag deltog i EUs udenrigsministermøde, hvor situationen i Syrien stod højt på dagsordenen og udviklingen i Mali blev diskuteret, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Set med danske øjne er kompromisset godt nyt, da våbenembargoen ellers ville være udløbet med udgangen af februar. Udenrigsministeren siger i den forbindelse:

“Der skal ikke herske tvivl om Danmarks udgangspunkt. Vi ønsker ikke en yderligere militarisering af konflikten, men går efter en politisk løsning. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget grundlag for at tro, at det vil gavne at sende våben ind i Syrien”.

“Samtidig er der et reelt dilemma, når styret i Syrien og de mere ekstreme grupperinger får masser af våben, mens de mere moderate kræfter, som vi gerne så styrket, står svagere”.

“Der synes jeg, at dagens kompromis balancerer på en fornuftig måde. Jeg er tilfreds med, at vi nu forlænger embargoen mod at sende våben ind i Syrien, men samtidig præciserer, at EU-landene godt kan støtte oppositionen i Syrien med eksempelvis træning, beskyttelsesudstyr eller andet “ikke-dødbringende” materiel for at beskytte civilbefolkningen.”

Ros til Frankrig i Mali

Rådet vedtog også konklusioner om situationen i Mali og lancerede formelt EU’s militære træningsmission, som får til opgave at understøtte Malis regeringshær. Derudover blev det hilst velkommen, at EU’s udviklingsbistand til Mali gradvist genoptages.

Ministrene gjorde status på den seneste militære udvikling i det nordlige Mali, hvor franske og maliske styrker har generobret områder, der tidligere var besat af islamistiske oprørsgrupper.

Der var entydig støtte til den franske indsats i Mali og ønske om snarest muligt at gennemføre den fulde udstationering af en afrikansk-ledet styrke i Mali, AFISMA.

Oprørerne er endnu ikke besejret, hvilket den seneste tids sammenstød understreger. Ministrene var enige om behovet for at supplere den militære indsats med styrket fokus på en accelereret politisk proces i Mali.

Det sker inden for den ramme, den maliske regering har udstukket i sin køreplan for en demokratisk transition. EU må opretholde presset på overgangsregeringen i Mali for at sikre en hurtig indfasning af køreplanen.

Også prioriteterne for EU’s internationale arbejde med menneskerettigheder i 2013 blev der vedtaget konklusioner om.

Konklusionerne og den underliggende arbejdsplan er del af den såkaldte menneskerettighedspakke, som det danske EU-formandskab fik i mål den 25. juni 2012, hedder det.

Yderligere oplysninger hos:
Presserådgiver Henrik Røjgaard
e-mail: [email protected] og tlf. 20 46 14 63
Jean-Charles Ellermann-Kingombe
e-mail: [email protected] og tlf. 25 26 76 06