Af Troels Dam Christensen, 92-gruppen
Det er fint, at EU optrapper den klimadiplomatiske indsats op til slutspillet om en international klimaaftale, men der er ikke meget i det seneste udspil, der kommer de progressive og sårbare u-lande i møde.
Det er godt, som klima- og energiministeren skriver i dette nyhedsbrev, at EU har lanceret en forstærket klima-diplomatisk indsats her op til klimatopmødet i Paris i december, hvor en ny global klimaaftale skal vedtages. Det er helt nødvendigt.
Hvis det nuværende utilstrækkelige ambitionsniveau blandt landene skal presses op inden Paris, er EU nødt til at gå sammen med progressive og sårbare lande for at sikre, at dette sker. Og det kræver en forstærket klimadiplomatisk indsats både fra EU og Danmark de kommende måneder.
Det er dog ikke helt rigtigt, når ministeren skriver, at EU allerede har gjort sit hjemmearbejde. For det første er EU’s egen klimaindsats inkl. de nuværende klimamål, ikke nok som en retfærdig og tilstrækkelig indsats for at nå 2 graders målsætningen.
Og det bliver ikke bedre af, at EU nu vil medregne skov i sit mål i den nye klimaaftale, hvilket risikerer at nedbringe EU’s reelle klimaindsats væsentligt.
For det andet er det ikke nok, at EU vil styrke klimadiplomatiet, hvis det bare kommer til at handle om at gennemtrumfe egne holdninger.
Det indtryk kan man ellers godt få, hvis man læser EU Kommissionens nye ”Road to Paris” udspil, om hvad indholdet i den nye aftale skal være.
Alle de emner ulandene lægger vægt på i klimaforhandlingerne, som mål for klimafinansiering og klimatilpasning, er næsten fraværende eller meget lidt konkrete i EU Kommissionens udspil. Og den tidligere fælles erkendelse af de rige landes historiske ansvar er pist forsvundet.
Hvis EU reelt vil søge en slagkraftig alliance med de progressive ulande frem til topmødet i Paris, kræver det i langt højere grad, at EU lytter til disse landes ønsker og behov. Det må EU forstå.
Danmark har en nøglerolle for at sikre, at det sker, herunder ved at gå forrest i klimadiplomatiet og ved at presse de fodslæbende EU-lande til at komme de progressive og sårbare ulande mere i møde.
Kun derved kan en mere ambitiøs klimaaftale sikres i Paris til december.
Kilde: 92-Gruppens Nyhedsbrev, marts 2015
