Journalist og souschef Thomas A. Christensen, Helsingør, fylder 60 torsdag den 2. august.
Thomas Christensen blev færdig som journalist fra Journalisthøjskolen i 1973 og har beskæftiget sig med u-landene og Den 3. Verden i flere sammenhænge. Bl.a. var han informationsmedarbejder i Danida 1976-78 og i Danmarks Radio manden bag undervisningsafdelingens første samlede pakke om Kina. Han var også aktiv i u-landsjournalisternes sammenslutning, Nairobi-klubben.
Efter 6 år på TV-avisen (1983-89) valgte han at dyrke sin store interesse for EU og international politik, og der er foreløbig blevet til 17 års arbejde for Europa-Kommissionen i Bruxelles og København. I 2003 blev han således souschef for Kommissionens repræsentation i Danmark
Thomas A. Christensen har dannet par med ungdomskæresten Susanne Bendtsen i snart 40 år. Dagen fejres med familien i Sverige.