Af Martin Lassen-Vernal
Institut for Menneskerettigheder i København
En ny stor undersøgelse placerer dansk integrationspolitik blandt Europas dårligste. 28 lande deltager i undersøgelsen, der rangerer Danmark på en 21. plads sammen med Polen.
Dermed ligger Danmark i bunden af undersøgelsen, hvor vi dog overgår Malta, Slovakiet, Grækenland, Østrig, Cypern og Letland. Førstepladsen – 20 pladser længere oppe end Danmark – er indtaget af Sverige.
Den EU-støttede undersøgelse er foretaget af British Council i Bruxelles, og den fokuserer på 6 områder, som har betydning for indvandrere og migranters muligheder for at integrere sig i samfundet. Det er mulighed for…
– At undgå diskrimination
– Familiesammenføring
– Politisk deltagelse
– Permanent opholdstilladelse
– Statsborgerskab
– Adgang til arbejdsmarkedet
Ifølge undersøgelsen har Danmark problemer på flere af de 6 områder. Især er der problemer med at beskytte indvandrere mod diskrimination. Her deler Danmark således den tredje dårligste placering med Schweiz og Letland – kun bedre end Estland og Tjekkiet.
– Vores placering skyldes ifølge undersøgelsen, at vi i Danmark har lovgivningsmæssigt svage mekanismer til at bekæmpe diskrimination. F.eks. er man dårligere beskyttet i loven, hvis man bliver diskrimineret på grund af ens nationalitet, end hvis det sker på grund af etnisk baggrund. Så har man nemlig ikke samme adgang til at klage eller få sin sag behandlet, forklarer ekspert i ligebehandling hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) Mandana Zarrehparvar.
Rapporten peger på indvandrernes dårlige adgang til arbejdsmarkedet – her savnes flere tiltag i den danske lovgivning, som giver etniske minoriteter bedre muligheder for at tage del i arbejdslivet.
Også den berømte 24-årsregel samt kravet om stærk tilknytning til landet for at blive godkendt til familiesammenføring, har ifølge undersøgelsen negativ indflydelse på indvandreres muligheder for at integrere sig i det danske samfund.
Mere gulerod end pisk
Alt i alt rejser undersøgelsen altså en række kritikpunkter mod den danske integrationspolitik. Men ifølge Mandana Zarrehparvar skal undersøgelsens resultater alligevel ikke ses som pisk, snarere som en gulerod.
– Undersøgelse er en grundig sammenligning af de politikker og praksisser, som hjælper etniske minoriteter til et godt liv i de samfund, de nu engang er en del af. Det handler om at finde ud af, hvordan vi bliver bedre til at inddrage etniske minoriteter i samfundet. Vi har jo mange mennesker, som gerne vil bidrage til samfundet og arbejdsmarkedet, men som vi ikke giver adgang, siger hun.
Hun mener, at EU-undersøgelsen er meget tiltrængt, fordi den giver mulighed for at sammenligne de forskellige lande på et objektivt grundlag.
– Denne undersøgelse handler ikke om, hvad folk oplever. Den handler om politikken og det vi gør, for at integrere migranter. Og selvom alle lande naturligvis har forskellige forudsætninger på det område, så er det et rigtigt godt og konstruktivt grundlag at arbejde videre fra, siger hun.
Lyspunkter
Der er dog også lyspunkter, især når det handler om politisk deltagelse i samfundslivet. Indvandrernes nemme adgang til at stemme og opstille til valg, udløser nemlig en topscore til Danmark.
Men undersøgelsen understreger samtidig, at etniske minoriteter og indvandrere fra ikke EU-lande har alt for svært ved at organisere sig og deltage i foreningslivet i Danmark, og at de dermed reelt er afskåret fra politisk indflydelse.
Yderligere oplysninger hos Martin Lassen-Vernal, presseansvarlig, national afdeling, tlf. 32 69 89 27, mobil 31 57 31 53, [email protected]
Institut for Menneskerettigheder er valgt som dansk partner i Migrant Integration Index Projektet (MIPEX), der er medfinansieret af EU under INTI-programmet: “Preparatory Actions for the Integration of Third-Country Nationals.”
Offentliggøres her kort før midnat til den 15. okt., da dagbladet Politiken har brudt klausulen
Læs mere på www.menneskeret.dk
