Det samme sker for en lang række andre mellemindkomstlande. Et nyt forslag fra EU-Kommissionen vil nemlig målrette bistanden til især afrikanske lande – selv om der bor flest fattige i Indien.
Af Ida Zidore
Da verdens største donor, EU, sidste år lancerede oplægget til sin nye bistandsstrategi, Agenda For Change, stod det klart, at store ændringer er på vej for verdens fattige.
Kommissionen har nemlig foreslået at fratage 19 mellemindkomstlande den geografiske bistand – det vil sige de penge, der gives direkte fra Kommissionen til de enkelte landes regeringer. Den geografiske bistand omtales også som EU’s ”bilaterale” bistand.
Blandt de, der mister denne støtte er Kina, Indien og Brasilien.
I det nuværende budget giver EU 10 milliarder euro i bilateral bistand til mellem- indkomstlande. Men det er slut, hvis det står til Kommissionen. I Agenda For Change introduceres nemlig forslaget om ”differentierede partnerskaber” – det vil sige nye udviklingssamarbejder, der tager udgangspunkt i de enkelte landes forskellige behov for støtte.
Og differentieringen betyder altså i første omgang, at mellemindkomstlande som Indien mister den bilaterale støtte. For Udviklingskommissær Andris Piebalgs mener ikke, at ”gavebaseret bistand bør indgå i geografisk samarbejde med mere udviklede udviklingslande”. Til gengæld kan der blive tale om nye former samarbejdsformer med mellemindkomstlandene.
Differentiering er tidssvarende
EU yder bistand via en række forskellige udviklingsinstrumenter, herunder DCI (Development Cooperation Instrument). Det er DCI’en, der i første omgang skal integrere differentiering og herunder de 19 lande skæres fra.
Siân Herbert fra tænketanken Overseas Development Institute (ODI) arbejder i øjeblikket på en rapport om differentierede partnerskaber og er overvejende positivt stemt over for EU’s forslag.
– Differentierede partnerskaber er en måde at opdatere traditionelle donor-modtager forhold på. De svarer bedre til den tid, vi lever i og passer bedre til de behov, mellemindkomstlandene har, siger hun.
“Beyond aid”
At verden ser anderledes ud i dag end for blot få år siden skaber nye muligheder for samarbejde og udvikling “Beyond aid”, mener Siân Herbert.
– Et aspekt af “Beyond aid” er at styrke forholdene mellem udviklingslandene – det såkaldte “Syd-Syd samarbejde” – fordi de er en mere og mere vigtig drivkraft bag udvikling. Eftersom mange mellemindkomstlande oplever hastig økonomisk vækst i øjeblikket, er traditionel bilateral bistand mindre meningsfuld, siger hun.
Men noget springer i øjnene. Over 70% af verdens fattige bor i dag i mellemindkomstlandene modsat for bare 20 år siden, hvor 93% af de fattige boede i lavindkomstlandene. Hvordan hænger det sammen, at man fratager verdens fattigste deres bilaterale bistand?
I følge Siân Herbert er det et spørgsmål om, at bilateral bistand ikke nødvendigvis er en god måde at bekæmpe fattigdom på i mellemindkomstlandene. Differentiering kan derimod være en vej frem:
– Det er vigtigt, at vi ikke kun taler om bistand, men også om, hvordan man kan skabe nye udviklingsorienterede politikker, siger hun.
Pas på med signalværdien!
Policymedarbejder hos NGO-netværket for EU’s udviklingspolitik, Concord Danmark, Sarah Kristine Johansen, kan godt se fordelene ved, at EU vil tilpasse støtten til det enkelte lands behov. Til gengæld mener hun, at man ved at skære i den bilaterale bistand risikerer at signalere, at målsætningen om at reducere fattigdom ikke gælder for mennesker i mellemindkomstlande:
– Man signalerer, at fattigdomsbekæmpelse i disse lande udelukkende er et spørgsmål om intern omfordeling af ressourcer, siger hun.
Men Siân Herbert påpeger, at selv om den bilaterale støtte skæres væk, kan landene jo stadig modtage støtte via for eksempel de tematiske programmer, hvor støtten ydes på tværs af landegrænser.
Vækst i Indien – men stadig verdens fattigste
Indien er et af de lande, der mister den bilaterale støtte fra EU-Kommissionen – og det til trods for, at der i følge FN bor flere fattige mennesker her end i hele Afrika syd for Saraha.
Men det ser Siân Herbert ikke som noget argument for at bibeholde den bilaterale støtte. Det er nemlig svært at retfærdiggøre bistand til et land i så hastig økonomisk vækst, mener hun.
– Det er vigtigt, at vi ser på, hvad der rører sig i de forskellige lande. I Indien er den største udfordring for udvikling at fremme den inklusive vækst. Så måske ville det give mere mening, hvis EU for eksempel støttede ligheds- og inklusionsprojekter i civilsamfundet her.
EU’s usikre planer
Men Sarah Kristine Johansen mener ikke, meget tyder på, at Kommissionen reelt vil åbne op for andre programmer:
– EU siger, de stadig vil yde støtte til eksempelvis civilsamfundsaktiviteter i landene. Men de har ikke foreslået at intensivere støtten.
Hun påpeger desuden, at EU vil oprette det såkaldte ‘partnerskabsinstrument’, der har til formål at fokusere på vækst, handel og markedsadgang til EU, men ikke bekæmpelse af ulighed og fattigdom. Og det er ikke engang sikkert, at alle 19 lande kan regne med at modtage støtte fra instrumentet.
Der bliver frigivet en stor pose penge fra differentieringen. Men det er endnu usikkert, hvad Kommissionen vil bruge pengene på, og derfor er det også svært at sige, om de nye forslag vil gavne civilsamfundene i mellemindkomstlande, mener Sarah Kristine Johansen:
– Det kræver, at midlerne bliver tildelt de programmer, der arbejder med civilsamfundet i de 19 lande. Kort sagt, at de penge som regeringerne plejer at få, i stedet bliver givet til civilsamfundet.
Siân Herbert mangler stadig at lægge sidste hånd på rapporten om EU og differentierede partnerskaber, der i følge planen skal udkomme 21. marts.
FAKTA:
Siân Herbert er Research/Project Officer ved tænketanken ODI i London. Hun er desuden freelanceskribent og har udgivet i The Guardian, Chatham House og den argentinske tænketank El Centro Argentino de Estudios Internacionales (CAEI). Siân Herbert var i København 2. februar for at holde oplæg om differentiering ved en workshop arrangeret af Concord Danmark. Oplægget kan findes her: http://internationaldevelopmenteu.files.wordpress.com/2012/02/differentiation-and-eu-policy-sian-herbert-2-feb-2012.pdf
Sarah Kristine Johansen er policymedarbejder hos Concord Danmark og uddannet cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS. Ved Concord Danmarks workshop 2. februar om ændringer i EU’s fremtidige bistand deltog Sarah som arrangør og oplægsholder.
