Evaluering: Ejerskab og engagement fører til succes

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Evalueringen peger på, at en mere systematisk tilgang til planlægning og gennemførelsen af aktiviteterne, herunder bedre resultatmåling, må kunne forventes at føre til endnu bedre resultater, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.

Evalueringen finder, at de bedste resultater er opnået, hvor der er et stort ejerskab og engagement fra den modtagende organisations side.

En anden væsentlig faktor for succes er, at kapacitetsudviklingsaktiviteter finder sted i et miljø, hvor der efterspørges forandringer, og hvor organisationsudvikling og udvikling af enkeltpersoner adresseres samtidig.

Endelig viser den danske evaluering, at støtte til kapacitetsudvikling kan være mere effektiv, hvis der samtidig skabes en efterspørgsel i samfundet efter bedre serviceydelser og mere gennemsigtighed.

Støtten ikke tilstrækkeligt grundigt planlagt

Danmark har f.eks. ydet støtte til Det nepalesiske Center for Alternativ Energi, som har leveret alternative energiløsninger (sol, vandkraft og biomasse) til mere end 1 million husholdninger.

Kapacitetsudviklingsstøtten blev givet til at udvikle politikker og planer, udvikle organisationen og videreuddanne medarbejderne i Centeret og i partnerorganisationer.

Evalueringen påpeger samtidig, at den danske støtte til kapacitetsopbygning ikke har været tilstrækkelig grundigt planlagt og systematisk. Der opsættes ikke resultater for indsatsen, og det er derfor vanskeligt at sikre en systematisk opfølgning. Evalueringen påpeger, at der er udviklet redskaber og retningslinjer i Udenrigsministeriet, men at disse ikke bringes tilstrækkeligt i anvendelse.

Behov for mere systematisk indsats

Udenrigsministeriet har modtaget evalueringen og er tilfreds med de gode resultater, som evalueringen påpeger, men anerkender samtidig, at der er behov for at gøre en mere systematisk indsats for at styrke kapacitetsudviklingen som led i alle programmer.

Evalueringen er gennemført af Nordic Consulting Group, Danmark. Evalueringen er en del af en fælles skandinavisk evaluering, hvor Sverige, Norge og Danmark har gennemført parallelle evalueringer af kapacitetsopbygningsindsatser.

De fælles erfaringer er samlet i en synteserapport. Evalueringen af den danske indsats og den fælles skandinaviske synteserapport er offentliggjort på www.evaluering.dk.