Event foran ambassade: Ikke flere rødbeder og hvidløg – tak!

Redaktionen

Afrika Kontakt – som før hed Sydafrika Kontakt – foranstalter en event op til World Aids Day foran den sydafrikanske ambassade i København. Det sker under parolen “Ikke flere rødbeder og hvidløg – Tak!”

Eventen finder sted foran ambassaden på Gammel Vartov Vej 8 i Hellerup i det nordlige København fredag den. 30. november kl. 11.

“Konkret ønsker vi at servere en ret bestående af rødbeder, hvidløg og olivenolie for ambassadøren, Mrs Dolana Msimang”, hedder det i en pressemelding fra den danske NGO.

Sydafrika er et af de lande i verden, som er hårdest ramt af hiv/aids, idet over en end fjerdedel af alle voksne sydafrikanere er smittet. Alligevel tager regeringen i landet ikke problemet alvorligt, og dens løsningsforslag bygger mere på tradition og overtro, end egentligt videnskabeligt beviste facts, hedder det videre.

Et eksempel herpå er en påstand om, at rigeligt med hvidløg, rødbeder og olivenolie kan kurere aids. FNs fhv. aids-udsending, Stephen Lewis, har kaldt den sydafrikanske regerings politik den mest horrible han har mødt på sine rejser i Afrika.

Afrika Kontakt mener, at en sådan påstand om rødbeder og hvidløg er at holde de hiv-smittede i Sydafrika for nar. Det sydafrikanske sundhedssystem er i krise, og der er akut mangel på uddannet personale og medicin. Hver dag dør 1.000 sydafrikanere af aids, et tal som kunne være meget mindre, hvis regeringen tog sit ansvar alvorligt, lyder det.

Derfor markerer Afrika Kontakt World Aids Day med eventen, der skal gøre opmærksom på “den groteske aids-politik den sydafrikanske regering fører,
og som den sydafrikanske ambassadør i Danmark står inde for”.

Dem, som har lyst til at være med, skal være meget velkomne, lyder opfordringen. Der er afgang fra Afrika Kontakt i Wesselsgade 4 kl. 10.45.

Afrika Kontakt er en dansk NGO, som beskæftiger sig med udviklingsprojekter i det sydlige Afrika, samt driver fortalervirksomhed i Danmark. NGOens historie går tilbage til kampen mod apartheid, og “vi føler måske derfor et særligt ansvar for, at dem, vi engang støttede og nu er kommet til magten, ikke forvalter denne magt på en måde, der kan sammenlignes med et stille folkemord”, anføres det.

Fra 1. december 2007 skifter Sydafrika Kontakt navn til Arika Kontakt

Morten Nielsen, Information and Campaigns officer, Africa Contact, Wesselsgade 4 kælder, 2200 Kbn N, Tlf. 35 35 92 32, mobil 25 39 65 57, web: www.sydafrika.dk