Tid: 19/05/2016 08:30 til 19/05/2016 17:00

Sted: Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Mødesal 1, Anker Engelundsvej 1, Lundtoftesletten, Kgs Lyngby

Arrangør: N/A

Konference om ansvarlige varekæder

Danwatch-case om open source fremlægges på konference om ansvarlige varekæder, hvor der sættes spot på centrale udfordringer såsom åbenhed og indsigt.

Konferencen er arrangeret af CSR LINK med DTU, Accenture og Fairtrade Mærket.

Danwatch fortæller om Open Supply Chain Project, der nu fået en vitaminindsprøjtning mod målet om at skabe et open source supply chain arbejdsredskab. Google Digital News Initiative har nemlig bevilliget 50.000 euro i første omgang til udvikling af en specifikation for det nye udviklingsprojekt.

“I første omgang har vi fået penge til at udarbejde en brugsanvisning for, hvordan en open source søgemaskine for produkters vej fra produktionsland til eks. detailhandlen i Danmark kan se ud”.

“Målet er en vidensdatabase, der kan anvendes af andre undersøgende journalister og fagfolk, udvide vores eksisterende internationale netværk og kort og godt være et redskab, der effektiviserer vores eksisterende arbejde med at kortlægge varekæder”, siger Louise Voller, undersøgende journalist og ansvarshavende chefredaktør hos Danwatch.

Om udfordringer og løsninger i de globale varekæders kompleksitet

”Vi er rigtig glade for, at vi har samlet så bred og international gruppe af indlægsholdere” lyder det fra Lars Münter, stiftende partner i CSR LINK.

Han peger på kompleksiteten og omfanget af opgaver der skal overvejes, når det gælder internationale værdikæder for at nå længere end første led. Det kræver datastyring, dokumentation samt produkt, vareflow- og kvalitetskontrol.

Og som en nylig case fra Danwatch pegede på, kan kaffen få en bitter bismag, når der kigges på lokale miljøforhold og arbejdstagerrettigheder, hvorfra varen indledte rejsen.

Der er klare udfordringer i forhold til forsyningssikkerhed og logistik, men netop derfor er debatten omkring nye løsninger nødvendig, mener Lars Münter, som fx Danwatchs Open Supply Chain Projekt, når ud over stadiet, hvor det er kortlægning og bliver til en open source database, der sporer varens vej.

”Det er en konference, hvor der er fokus på oprindelse og de yderste led, samt ressourcens spor gennem et produkt til en vare til brand til værdi. Eller fra start og til slut. Eller skal det måske være cirkulært?” spørger Lars Münter.

Deltagergebyr

Early bird – ved tilmelding før 15. april: 1.195 kr. ekskl. moms pr. person.

Normalpris 1.595,- ekskl. moms. NGO'er dog 595 kr. ekskl. moms

Læs mere om konferencen på www.csr-link.dk

Yderligere oplysninger hos:

Lars Münter, stiftende partner, CSR LINK
tlf. 61 26 26 21 og e-mail: [email protected]

eller

Marianne Timm Schou, partner CSR LINK
tlf. 30 11 16 76 og e-mail: [email protected]