Mindeord af Tue Magnussen
Den fremtrædende palæstinensiske menneskeretsforkæmper og psykiater, Eyad El Sarraj, døde tirsdag før jul på et hospital i Israel. Ifølge hans familie af leukæmi. Han blev 70.
Eyad El Sarraj blev født 1943 i Beersheba i Palæstina, nu det sydlige Israel. Efter statens Israels grundlæggelse og fordrivelsen af palæstinenserne flygtede han med familien til Gaza.
I 1970erne studerede han medicin ved universitetet i Alexandria i Ægypten og tog siden en kandidatgrad i psykiatri fra King’s College i London.
Han blev gift i England og fik to sønner. Efter skilsmisse og efter han var flyttet tilbage til Gaza blev han gift med Nirmeen i 2004 og fik den nu syv-årige søn Ali.
Om nogen understregede El Sarraj, at der er en klar sammenhæng mellem tortur, traumatisering og voldelige konflikter.
Under (den palæstinensiske opstand, red.) Intifadaen tog han afstand fra selvmordsbombere, men forklarede, at når der sker brud på menneskerettighederne, vil der som regel være grupper, for hvem anvendelse af vold er den sidste udvej i bestræbelserne på at forbedre deres situation.
Hans livsværk
Eyad El Sarraj grundlagde i 1990 og var til sin død leder af Gaza Community Mental Health Programme, GCMHP, der fra 1994 blev det danske rehabiliteringscenter for torturofre, RCTs, palæstinensiske partnerorganisation.
Siden 1990 har organisationen drevet sundhedscentre og ydet lokalt baseret hjælp til befolkningen i Gaza-striben, især børn, kvinder, og ofre for tortur og organiseret vold.
Der ydes psykologisk rådgivning og støtte til social udvikling. Som en del af forebyggelsesarbejdet har man tilbudt uddannelse af politifolk, fængselsansatte og personale i sundhedssystemet.
Desuden samarbejder GCMHP med palæstinensiske, israelske og internationale organisationer om fredsinitiativer og an den fortalervirksomhed.
Med opbygningen af GCHP introducerede han en progressiv og menneskelig behandling af psykiske lidelser – i modsætning til traditionelle psykiatriske hospitaler, der ofte kun gjorde ondt værre.
Familier og lokalsamfund blev i stedet inddraget og tabuer omkring psykiske lidelser blev brudt via radioprogrammer og uddannelsesprogrammer.
Med GCMHP blev den første højt kvalificerede behandling af torturofre i Mellemøsten etableret. GCMHP skulle bl.a. med dansk støtte have været et regionalt træningscenter i rehabilitering, men Israels invasion og blokade af Gaza for netop fem år siden umuliggjorde det.
Måtte selv i behandling
Eyad El Sarraj forstod tidligt, at lidelserne i Gaza var et resultat af de elendige vilkår, som Gazas befolkning lever under.
Derfor blev han også engageret i kampen for menneskerettigheder på et bredere plan. Han blev Gazas første ombudsmand, da palæstinenserne en kort overgang havde selvstyre i Gaza.
Det var en udsat post, som han besad 1996-98. Efter trusler og overgreb fra Arafats myndigheder i Gaza måtte han en tid søge hjælp og bo i Danmark.
På initiativ af læge og stifter af RCT, Inge Genefke, kom han til Danmark og kom i behandling på RCT for den tortur han havde været udsat for. Det kan synes paradoksalt, men viser torturens gru, at netop Eyad El Sarraj blev knækket af den tortur, som han om nogen bekæmpede.
Men Eyad Sarraj var mere end en menneskeretsforkæmper. Han var en fantastisk taler og skribent, hvilket både danske og andre internationale aviser har haft nytte af.
Vi er mange der har nydt, at Eyads hjem med det største private bibliotek i Gaza altid var åbent for venner og kollegaer fra professionelle netværk fra hele verden – også fra Israel, hvor Eyad fik psykiatere og andre inddraget så meget som muligt i GCMHPs arbejde.
Diplomater, politikere og mange statsledere kom forbi Eyad for at lytte og få indsigt.
Da Folketingets Udenrigspolitiske Nævn i marts 2010 ikke fik tilladelse af Israel til at besøge Gaza, hvor de bl.a. skulle have mødt Eyad El Sarraj, forsøgte de danske politikere i stedet at arrangere et møde i Jerusalem. Det lykkedes imidlertid ikke for Eyad El Sarraj at få udrejsetilladelse fra Gaza.
Eyad Sarraj var i kraft af sin politiske uafhængighed en af de ledende mæglere i konflikten mellem Hamas i Gaza og Fatah-partiet under ledelse af præsident Mahmoud Abbas på Vestbredden.
Produkter af undertrykkelse
Trods denne ihærdige indsats lykkedes det ikke for ham eller andre i GCMHP og Gazas civilsamfund at få bugt med besættelse og blokade eller den interne borgerkrig, som har præget det palæstinensiske samfund i de seneste år.
Eyad El Sarraj understregede i sine analyser og artikler, at folk bliver ikke født som terrorister. De er produkter af de undertrykkende arabiske regimer, som de lever under.
Regimer, der har indgået uhellige alliancer med USA, som støtter både dem og Israel. Resultatet er, at en hel verden i dag efter den 11. september 2001 må leve i frygt og lide på grund af USA’s politik i Mellemøsten, siger Sarraj.
Eyad modtog mange internationale priser og hædersbevisninger.
For knap tre år siden blev han tildelt den prestigefyldte internationale Olof Palme-pris for 2010. Prisen blev indstiftet i 1987 og gives til en person der – som Palme – ikke er bange for at stå ved sine meninger.
I forbindelse med prisoverrækkelsen i Stockholm var det planlagt at han skulle besøge Danmark.
Dagbladet Politiken og RCT havde planlagt et stort offentligt møde, som imidlertid måtte aflyses da Eyad El Sarraj allerede da var så svækket af sygdom, at han ikke kunne modtage prisen og aflyste besøget i Skandinavien.
Markant pioner – og hædersmand
Med Eyad El Sarrajs død har international psykiatri mistet en faglig pioner, Gaza og palæstinenserne en markant freds- og menneskeretsforkæmper, den internationale kamp mod tortur en kompromisløs foregangsmand, og vi – venner fra hele verden – en hædersmand, som den mangeårige Mellemøst-korrespondent Ole Sippel kaldte ham i en portrætartikel ved tildelingen af Palmeprisen.
I sin motivering skrev bestyrelsen for Olof Palmes mindefond:
“2010 års Olof Palmepris går till den palestinske psykiatrikern, freds-och människorättsaktivisten Eyad El-Sarraj i Gaza för hans uppoffrande och oförtröttliga (utrættelige) kamp för förnuft, försoning och fred i en region som präglas av våld, ockupation, förtryck och mänsklig misär (lidelse).
I sitt professionella och politiska arbete har Eyad El-Sarraj ställt sig på den enskilda (enkelte) människans sida, oavsett nationalitet, kön eller samhällsställning. Han har lyft fram förtryckets (undertrykkelsens) destruktiva påverkan på den psykiska hälsan.
Han har visat på de samband som uppstår mellan instängdhet, hopplöshet, desperation och våld, samt hur detta negligeras av såväl palestinska som israeliska myndigheter.
Eyad El-Sarraj ger hopp och röst åt ett marterat folk och för en rättvis fred mellan Israel och Palestina”.
Eyad El Sarraj blev født i 1943 og døde i december 2013.
Se mere på
http://mondoweiss.net/2013/12/remembering-eyad-sarraj.html
Tue Magnussen er tidl. programkoordinator for Mellemøsten på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, i København – nu DIGNITY. Er p.t. især aktiv for ATSF-fonden (http://www.atsf.dk/ATSF/Danish.html).
