Det er en af konklusionerne i FN’s Fødevareorganisations årsrapport om skov, der analyserer skoves historiske rolle i udviklingen og giver bud på, hvordan vi bedst behandler vores skove for at skabe en bæredygtig fremtid.
Skove er en helt uundgåelig del af en grøn økonomi, der skal sikre en bæredygtig fremtid, skriver FN’s Fødevareorganisation i årsrapporten for skove 2012.
2012-udgaven af “State of the World’s Forest” er den tiende udgave, og der er dermed tale om rundt jubilæum.
Årsrapporterne startede i 1995, og mens der i 90’erne var stor international uenighed om skovpolitik er der i dag enighed om, at bæredygtige principper bør være fremherskende i vores omgang med skove.
Skove er historisk blevet fortrængt, når økonomier og populationer er vokset. Hurtig økonomisk vækst betyder ofte dramatisk afskovning.
Rapporten konkluderer imidlertid, at når lande kommer op på et vist økonomisk niveau er de generelt i stand til at skåne eller udvide skov.
I dag er der ligeledes stort pres på verdens skove.
Rapporten konkluderer, at det er muligt at bruge skovenes ressourcer på en bæredygtig måde. Nye træer må plantes for at erstatte den skov, der bliver fældet.
Derfor anbefaler rapporten at investerer mere i små og mellemstore virksomheder i udviklingslande som eksempelvis producerer møbler, billedskæreri eller kunsthåndværk.
Denne skovbrug er ressourceeffektiv, socialt inkluderende og udleder ikke meget kulstof, og den kommer særligt befolkninger i landlige regioner i udviklingslandene til gode.
På den måde forener bæredygtig skovbrug de sociale, miljømæssige og klimamæssige gevinster.
Læs mere og download rapporten her: http://www.fao.org/docrep/016/i3010e/i3010e00.htm