Hans Peter Dejgaard
Hans Peter Dejgaard (1956) har i mange år arbejdet som konsulent med udviklingslande, miljø og klima i Asien, Afrika, Latin Amerika og Østeuropa.
Var som nyuddannet ingeniør med til udvikle de første mobiltelefoner hos Nokia. Medstifter af Nicaragua-komiteen og for IBIS været regional repræsentant i Mellemamerika og senere formand. Aktiv i 92-gruppen og formand for IDA Global Development.
Ingeniøren omtalte for nyligt, hvordan det amerikanske firma OneWeb og Airbus at sende 700 letvægtssatellitter i nært kredsløb om Jorden.
Airbus siger at de ved at producere 900 stk. kan få produktionsprisen betydeligt ned (200 sendes ikke op i 2018). En indikationer af, at der er muskler bag OneWeb initiativet kan aflæses af, at et af bestyrelsesmedlemmerne er topdirektøren i Virgin Group, Richard Branson.
En grund til at tro på lave priser for global bredband via satellitter er at Facebook, Google and Elon Musk’s SpaceX har annonceret lignende planer som dette fra OneWeb. Denne udvikling åbner op for internet adgang for store befolkningsgrupper på landet i Afrika og Asien, som i dag ikke har adgang til Internet via kabler eller fiber infrastruktur.
Ifølge nylig rapport fra International Telecommunication Union (ITU), er der stadigvæk en stor forskelle i verden.
Hvor 82 procent bruger mobiltelefoner i de rige lande er det stadigvæk kun 21 procent i udviklingslandene. Ligesom 4,3 milliarder mennesker ikke har adgang til Internet, hvoraf 90 procent er i udviklingslandene.
Adgang til ICT bidrager til økonomisk vækst i fattige afrikanske lande. I følge Verdensbanken betyder en 10 procent vækst i udbredelsen af Internet en forøgelse på 1,4 procent i et lands bruttonationalprodukt!
Det er belyst i mange studier, at adgang til mobil og Internet har stor betydning for fattige afrikanske landsbyer. De øger deres muligheder for at sælge deres produkter og kende mere til, hvad markedet efterspørger. De har en stor fordel af at kende købere og priser, før de lejer en lastbil til at transportere deres grøntsager eller frugter ind til byen.
Fordele ude i landsbyerne
Nævnes kan også de finansielle tjenester via mobil, hvor Kenya har vist vejen med ca. 13 millioner aktive brugere af Mpesa, hvilket er halvdelen af landets voksne befolkning som bruger dette MobilePay-system. Opkobling til mobil nettet giver mange fordele ude i de fattige landsbyer. Nævnes kan skolerne og sundhedsklinikkerne, ligesom studierne viser den store betydning af en øget kontakt til familiemedlemmer inde i byerne.
Afgørende for fattige landsbyer bliver naturligvis prisen. Hvis de overhovedet har adgang, koster en internet forbindelse i en afrikansk landsby i størrelsesordenen 2.000 kr./mdr. for 1 Mbit/s forbindelse. Altså en 10 faktor dyrere end vi betaler i Danmark.
Jeg har tidligere skrevet om danske firma, BlueTown, på denne blog.
De har succes med et pilotprojekt i to landsbyer i Tanzania, som giver fattige landsbyer adgang til internet og mobiltelefoni.
Dette er muliggjort gennem et udstyr tilsluttet en 20 meter høj antenne, som driver et lokalt Wi-Fi hot-spot drevet af solenergi og genopladelige batterier. Det dansk udviklede system koster kun ca. 10 procent af prisen for et traditionelt mobil 3G netværk.
Dette system vil naturligvis have en stor fordel af at koble sig på via en satellitmodtager frem som den nuværende løsning baseret på en mikrobølge forbindelse.