Fattige kvinder og fair trade – kan kvinderne leve af det?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

KVINDER HANDLER – Kan (fattige) kvinder i Asien leve af Fair Trade? – Det spørgsmål sætter en række debatmøder landet over fokus på i den kommende tid.

Tusindvis af kvinder i Asien lever af at producere kunsthåndværk til eksport. Fair Trade med kunsthåndværk har vist sig at være en betydningsfuld og voksende indtægtskilde for asiatiske kvinder.

– Der er ingen tvivl om, at Fair Trade med kunsthåndværk har stor betydning for kvinders økonomi, siger Claribel David fra Filippinerne, der er asiatisk repræsentant i bestyrelsen for the International Fair Trade Association, IFAT.

På café-møder rundt om i Danmark fortæller Claribel David om organisationens strategier og erfaringer med at skabe økonomiske muligheder for kvinder, bl.a. ved at forbedre deres adgang til eksport, styrke deres netværk og vidensdeling og fremme handlen gennem Fair Trade.

Møderne er arrangeret af Fair Trade Danmark og Kvindernes U-landsudvalg. Se hele mødelisten i u-landsnyt.dks kalender.

Fair Trade Danmark er paraplyorganisation for danske Fair Trade butikker og importører, som arbejder for at forbedre vilkårene for marginaliserede producenter i u-landene gennem handel med deres varer og oplysning om deres vilkår.

Kvindernes U-landsudvalg er en u-landsorganisation for 22 danske kvindeorganisationer og –grupper, 2 lokalorganisationer samt individuelle medlemmer.

Kvindernes U-landsudvalg sætter fokus på u-landskvinders økonomiske og sociale rettigheder og fattigdomsbekæmpelse under overskriften ”Kvinder handler – kvinders rettigheder i internationale handelsaftaler”.

Gør en forskel

– Jeg er overbevist om, at vi kan gøre en forskel for de tusinder af producenter, som vi repræsenterer, siger Claribel David. Hun arbejder igennem IFAT for at udvikle regionale netværk i Afrika og Latinamerika, der kan trække på de asiatiske erfaringer.

IFAT er et globalt netværk af 180 Fair Trade organisationer i 55 lande. IFAT arbejder for at skabe bedre vilkår for små producenter i ulandene. 

Claribel David er aktiv i Fair Trade bevægelsen globalt, regionalt i Asien og lokalt i Filippinerne, hvor hun har arbejdet i 8 år som frivillig. Hun er uddannet i Business Management og Economics fra University of the Philippines og Asian Institute of Management.

Claribel David er i Danmark fra den 26. september til 6. oktober.

Alternativ til kønsblinde handelsaftaler

Handel er en vigtig vej til økonomisk udvikling for u-landene. Men internationale handelsaftaler er kønsblinde. Aftaler og regler for verdenshandelen forholder sig ikke til, at kvinder i fattige lande ikke kan konkurrere økonomisk og handelsmæssigt på lige fod med mænd.

Spørgsmålet er, om kvinder har bedre muligheder gennem de alternative handelsveje, som Fair Trade tilbyder? 

Janice Goodson Førde, der er forkvinde for Kvindernes U-landsudvalg, deltager i café-møderne med et indlæg om internationale handelsregler, kvinder og udvikling.

Hun gør opmærksom på sammenhængen mellem køn, udvikling og internationale handelsaftaler – og på de hindringer og muligheder, der er for kvinder. Hun peger desuden på, at kvinde/køns-dimensionerne bør med i regeringens reviderede strategi for handel og udvikling, da handelsområdet ikke længere indgår i regeringens ligestillingsstrategi for udviklingssamarbejdet.

Kvindernes U-landsudvalg prioriterer arbejdet med kvinder og handel højt og præsenterer en række nye informationsmaterialer om kvinder og handel på møderne.

Kvinder, udvikling og retfærdig handel

I 2002 blev der globalt handlet for 500 millioner dollars gennem Fair Trade.

70 procent af Fair Trade produkterne er fødevarer og 30 procent er kunsthåndværk.

Det er især Fair Trade handlen med kunsthåndværk, der har vist sig at være af voksende økonomisk betydning, især for kvinder i Asien, som leverer 60 procent af det kunsthåndværk, som importeres af Europa og Nordamerika.

Produktionen af kunsthåndværk er nemlig ikke en supplerende indtægtskilde for fattige kvinder, men en hovedindtægtskilde for kvinderne, viser filippinske erfaringer. Kvinder udgør 70 procent af de allerfattigste og har som regel meget få muligheder for at finde lønnet arbejde.

Kilde: www.kulu.dk