Kvinderne i netværket Kongelai i Kenya, som støttes af danske Mellemfolkeligt Samvirke, kæmper for at gøre op med kvindelig omskæring. Fire af dem har selv været udsat for det vidt udbredte og ubegribeligt smertefulde ritual, skriver organisationen på sit website.
Janet: Flygtede fra omskæring
13-årige Janet måtte gå i seks dage for at undgå at blive omskåret. Heldigvis fik hun støtte af et kvindenetværk i Kenyas vestlige Pokot region.
”Min far insisterede på, at jeg skulle omskæres, for ellers ville han ikke kunne få en medgift i form af køer, når jeg skulle giftes. Jeg var meget bange, derfor løb jeg hjemmefra.”
”Vi er otte i min familie, og vi er meget fattige. Både min mor og mormor er omskåret”.
“De synes, det er normalt, og at jeg skulle igennem det samme. De har aldrig gået i skole og kunne ikke se idéen i, at jeg skulle have en uddannelse,” fortæller Janet.
Janets forældre ved stadig ikke, hvor hun nu befinder sig. Hun bor med Theresa, som er medlem af Kongelai kvindenetværk, der kæmper mod kvindelig omskæring med støtte fra ActionAid.
For første gang i sit liv går Janet i skole. Hun drømmer om at få et job og vende hjem for at hjælpe sine forældre.
”En dag vil jeg gerne tilbage til landsbyen. Mit håb er, at jeg kan overbevise andre piger om, at de ikke skal lade sig omskære og opfordre dem til at gå i skole.”
Theresa: Kæmper for forbud mod omskæring
Læs videre på
http://www.ms.dk/2014/02/fem-kvinders-kamp-mod-omskaering#sthash.ghdro91q.dpuf
Og mere om kvindelig omskæring på
http://www.ms.dk/kvindelig-omskaering