Fem millioner unødvendige dødsdomme

Laurits Holdt

KØBENHAVN, 20. april 2016 (Læger uden Grænser): Over fem millioner mennesker, der lever med hiv i Vest-og Centralafrika, er ikke i behandling. De er dømt til en langsom, pinefuld og unødvendig død.

”Forsømmelsen af regionen er tragisk. Det er en strategisk fejltagelse. Det sætter kampen for at kontrollere den globale aids/hiv-epidemi på spil,” siger lægen Eric Goemare fra Læger uden Grænser, talsmand i spørgsmål om hiv.

Derfor er der brug for handling i Vest- og Centralafrika, hvis FN’s mål om at få kontrol over den globale hiv-epidemi skal indfries.

Ude af fokus

Læger uden Grænser har netop udgivet rapporten ”Ude af fokus”. Den påviser, at millioner af mennesker i Vest- og Centralafrika er udeladt af den globale indsats mod hiv.

Rapporten identificerer årsagerne til den manglende behandling i regionen, der samlet tæller 25 lande.

”Behovene for behandling i Vest- og Centralafrika forbliver enorme. Tre ud af fire i regionen har ikke adgang til hiv-medicin,” siger Eric Goemare.
For 730.000 hiv-smittede børn i regionen er situationen endnu værre: 90 procent af dem har ingen adgang til medicin.

Hvis ikke der snarest bliver sat ind mod sygdommen i regionen, vil 15 års arbejde med at få kontrol med den globale hiv-epidemi være spildt.
Der er akut brug for støtte fra det internationale samfund. Men der kommer ingen ekstra hjælp fra den danske regering. Tvært imod.

”Den danske regerings nedskæringer af støtten til det internationale hiv/aids-område er ganske brutale og kommer på et af de værst tænkelige tidspunkter,” siger Jesper Brix, direktør for Læger uden Grænser.

Hvorfor er millioner glemt?

I kampen mod hiv-epidemien har det internationale fokus i landene syd for Sahara været vendt mod lande med mange smittede og områder med høje koncentrationer af smittede.

Derfor er lande med lavt indbyggertal eller jævnt spredt smitte blevet glemt. I den sammenhæng er det Vest- og Centralafrika, der er blevet sorteper. Læger uden Grænser er tilstede i regionen, men der er brug for en samlet international indsats.

Flest smittede blandt kvinder og nyfødte

Mange tror nok, at de fleste hiv-smittede skal findes blandt homoseksuelle. Men det er unge kvinder, der i dag udgør den største gruppe af smittede i den globale hiv-epidemi.

I landene syd for Sahara er 59 procent af dem, der lever med hiv, kvinder.

På trods af at den globale andel af hiv-smittede i Vest- og Centralafrika kun udgør 17,9 procent, er der en overrepræsentation af nyfødte børn, der er smittet med hiv. Næsten halvdelen af alle børn, der fødes med sygdommen i verden findes i Vest- og Centralafrika.

Hvis deres mødre havde haft adgang til behandling, ville langt de fleste børn have undgået at blive smittet. Uden behandling vil højst en ud af fem nyfødte børn nå at fejre deres fem års fødselsdag.

Svage sundhedssystemer

De fleste sundhedssystemer i Vest- og Centralafrika er i en dårlig forfatning, og ofte er der også tale om brugerbetaling for ydelser. For de fleste lande i Vest- og Centralafrika er det et problem, at lagrene af medicin, hiv-tests og udstyr jævnligt løber tør.

Det gør det svært at fastholde behandling og kontinuerligt kunne hiv-teste patienter.

Selv om selve medicinen i de fleste lande er gratis, er der stadig store udgifter forbundet med at søge behandling. Der kræves ofte betaling for konsultationer, hiv-tests, laboratorie-undersøgelser og udskrivning af medicin mod følgesygdomme.

Brugerbetalingen forhindrer mange af de fattigste i at søge hjælp.

Mangel på medicin

I kampen mod hiv-epidemien er det afgørende, at hiv- diagnosticering og medicin er tilgængelig. Hvis man sammenligner situationen i Nigeria med Sydafrika, forstår man hvorfor:

Sydafrika er det land i verden med flest hiv-smittede (6,8 millioner). Hvert år dør 140.000 af aids i landet. Det er rystende mange døde. Men dødstallet er lavere end i Nigeria på trods af, at Nigeria har under halvt så mange hiv-positive som Sydafrika.

Årsagen er enkel. I Nigeria har langt færre adgang til den livreddende medicin sammenlignet med Sydafrika.

Stigma

Men det er stadig en stor udfordring at oplyse om sygdommen for at gøre op med de mange fordomme. En af de mere sejlivede går på, at hvis man får hiv, så er det en dødsdom.

”Alle forlod mig. Min familie, mine fire brødre, min mand og børn. Mens jeg var syg, kom folk ind i mit hus og tog alting, fordi de troede, jeg skulle dø. Det var så traumatisk, at jeg fik det endnu værre.

Da jeg havde brugt mine sidste penge til behandling, blev jeg smidt ud af klinikken med følgende besked: ”Tag hjem og dø”.

Heldigvis fik en læge medlidenhed med mig og fik mig kørt til Læger uden Grænsers Kabinda-hospital. Det reddede mit liv,” siger en 37-årig patient fra Kinshasa i den Den demokratiske Republik Congo.

Få tester for hiv

En væsentlig forhindring i at stoppe udbredelsen af hiv skyldes manglende testning. Patienter bliver oftest først testet, når de er på dødens rand. Det betyder unødige lidelser for patienterne. De kunne være reddet, hvis de var blevet testet tidligere i sygdomsforløbet.

På hiv-hospitalet i Kinshasa, der støttes af Læger uden Grænser, er en ud af fire så syge, når de ankommer, at deres liv ikke står til at redde.

Den mangelfulde testning betyder, at sundhedssystemerne overbebyrdes af de alvorligt syge patienter. Var de blevet testet tidligere, kunne de være blevet medicineret. Så ville man undgå, at de udviklede behandlingskrævende følgesygdomme, som er en konsekvens af at have ubehandlet hiv.

Læger uden Grænsers arbejde med hiv

Organisationen har arbejdet med hiv/aids siden begyndelsen af 1990´erne. På nuværende tidspunkt støtter den behandlingen af over 200.000 hiv-patienter i 19 lande, primært i Afrika. I Vest- og Centralafrika arbejder vi i DR Congo, Guinea, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Niger og Mali.

Download rapporten Out of Focus (PDF, 41 sider)