Fidel Castro: Jeg har det fint

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Cubas leder, Fidel Castro, har det godt og er i godt humør efter operationen.

– Jeg har det perfekt. siger han i en udtalelse, som blev læst op på cubansk TV.

Mandag overdrog han midlertidigt styringen af landet til sin lillebror, Raúl Castro. Det skete efter en operation, der skulle stoppe indre blødninger, angiveligt i tarmsystemet.

Det er første gang siden 1959 at Fidel Castro, der fylder 80 år d. 13. august, overgiver roret til andre.

I følge en officiel udmelding skyldes hans tilstand et hårdt program den seneste tid med deltagelse i Mercosur-topmødet i Argentina og en rejse til det østlige Cuba.

Cubanerne holder vejret
BBC’s Stephen Gibbs i Havana siger, at flertallet af cubanerne tager nyheden om Castros helbred med ro.

Butikker og virksomheder kører videre, og der er ikke tegn på ekstra sikkerhedsforanstaltninger.

Der er megen ægte tristhed over, at den aldrende præsident er syg; men også en diskret forventning om at der er forandring på vej, rapporterer BBCs Stephen Gibbs.

USA holder vejret
I USA siger regeringen, at man holder øje med situationen og gentager at man støtter en overgang til demokrati i Cuba.

Flere latinamerikanske regeringer har udtrykt medfølelse med Fidel Castro og ønsket ham godt helbred.

Tusinder af eksil-cubanere i Miami har festet siden nyheden kom frem. De håber, det er begyndelsen til enden på knap 47 års kommunistisk styre.

Talsmanden for det cubanske parlament, Ricardo Alarcón, forsøger at dæmpe de forventninger.

– Det sidste øjeblik er stadig langt borte, siger han til regeringens nyhedsbureau, Prensa Latina. Samtidig betegner han festlighederne i Miami som “sygelige” og appellerer til alle cubanere om at samles omkring Fidel Castro.