En 25-årig minearbejder har fundet en kæmpediamant, da han sammen med sine kolleger søgte efter diamanter i Guinea i Vestafrika. Diamanten er 182 karat og 4 gange større end den berømte Hope-diamant – omtrent samme størrelse og form som en computermus, skrver Ekstra Bladet Online.
Minearbejderen gav diamanten videre til myndighederne, som har placeret den i en bank i hovedstaden. Han turde ikke selv have den på sig af frygt for at blive røvet.
Selv en procentdel af diamanten vil gøre ham rig, da dens værdi sandsynligvis kommer op på over 20 millioner dollars.