”Klimakrisen raser. Verden er samtidig ramt af en COVID-19 pandemi. De fattigste og svageste rammes hårdest, og uligheden stiger. For første gang i 20 år stiger antallet af fattige i verden.”
Sådan lyder den manende indledning på Regeringens udviklingspolitiske prioriteter, der blev fremlagt mandag sammen med forslaget til finansloven for 2021. Budskabet fra regeringen er klart: Nok er Danmark hårdt ramt af coronakrisen, men verdens fattige rammes endnu hårdere.
Det får dog ikke regeringen til at fravige sit mantra om, at dansk udviklingsbistand maksimalt skal udgøre 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI). Og med et faldende dansk BNI næste år på grund af coronakrisen betyder det færre penge til udviklingsbistand: 16,65 milliarder i 2021 mod 17,1 milliarder i år – helt præcist et fald på 445,1 millioner kroner.
Det er med andre ord betydeligt mere end de 300 millioner, udviklingsminister Rasmus Prehn skønnede i et svar til Folketingets udenrigsudvalg så sent som i juli i år.
Det er første gang, siden V-regeringen kom til i 2015 og skar udviklingsbistanden fra godt 0,8 procent af det danske BNI til 0,7 procent, at den danske bistand i absolutte tal falder.
Kanin op af hatten
Helt uventet har regeringen fundet 380,1 millioner kroner til at afbøde en væsentlig del af det fald i bistandsbudgettet, som der ellers var lagt op til. Pengene kommer fra den såkaldte reguleringsmekanisme, der blev indført i 2017 for at håndtere udsving i udgifter til at modtage flygtninge og ændrede BNI-skøn over en 3-årig periode.
Regnestykket, der ligger til grund for de ekstra milioner i 2021, fremgår ikke af finanslovsforslaget, men Udenrigsministeriet oplyser til Globalnyt, at det skyldes, at et nyt skøn for BNI i 2019 viste, at den samlede BNI for året var højere end forventet. Det betød, at udviklingsbistanden reelt “manglede” cirka 410 millioner for at komme op på de 0,7 procent.
Samtidig blev andre udgifter, blandt andet til EU-bistanden, cirka 30 millioner højere end budgetteret. Det efterslæb udlignes så ved en ekstrabevilling i 2021 og en samlet efterregulering på de 380,1 millioner kroner.
Og det betyder altså ekstra millioner – uden at regeringen fraviger sin politik om, at bistanden ikke må overstige 0,7 procent af BNI.
Ingen prop i coronahullet
Regeringen har altså ikke imødekommet opfordringer fra sine støttepartier og fra internationale organisationer som FN og OECD DAC om at fastholde hjælpen til verdens fattige på sit hidtidige niveau. Det, der er blevet kaldt coronahullet, bliver ikke lukket.
Regeringen lægger heller ikke op til at videreføre de 150 millioner kroner i klimabistand, som dens støttepartier i forbindelse med finanslovsaftalen for 2020 fik forhandlet sig frem til, som kom ud over de 0,7 procent af BNI.
Lagt op til drama om 2022-bistanden
I en pressemeddelelse tirsdag meddeler Udenrigsministeriet i øvrigt, at der kan være 78,6 millioner kroner ekstra på vej til udviklingsbistanden i 2021. Det skyldes, at tallene i finanslovsforslaget er baseret på skøn fra maj i år for det danske BNI i 2021. Samtidig med at forslaget til finanslov for 2021 mandag blev fremlagt, kom der også en ny økonomisk redegørelse fra Finansministeriet, der opjusterer BNI-skønnet for 2021.
Det hedder videre, at ”de opdaterede skøn – og den afledte stigning i den samlede bistandsramme i 2021 – vil først blive indarbejdet i forbindelse med de tekniske ændringsforslag til finanslovsforslaget.”
Det vil betyde 78,6 millioner kroner ekstra til udviklingsbistanden i 2021.
Mens den ret upåagtede reguleringsmekanisme altså sparker udviklingsbistanden opad i 2021, kan den få helt anderledes negativ indflydelse på udviklingsbistanden for 2022. Her kan det nemlig blive aktuelt at udligne et overforbrug fra i år, hvor coronakrisen rammer dansk økonomi særligt hårdt – og dermed det BNI, som de 0,7 procent udregnes ud fra.
Som tidligere beskrevet i Globalnyt er der udsigt til et fald i det danske BNI for 2020 på omkring fem procent. Hvis prognosen holder stik, kan situationen om et år blive den, at reguleringsmekanismen vil trække omkring 1 milliard kroner af det danske bistandsbudget for 2022 for at efterregulere et merforbrug i 2020.
Udvikling i udviklingsbistanden 2019-21:
| Alle tal i millioner kroner | Blå finanslov 2019 | Rød finanslov 2020 | S-forslag til finanslov 2021 |
| Bilateral bistand | 3.888,8 | 3.850,5 | 3.826,3 |
| Bistand gennem danske civilsamfundsorganisationer | 945,4 | 935,8 | 935,8 |
| Naturressourcer, energi og klimaforandringer | 630 | 1.445 | 1.645 |
| Oplysning | 58 | 55 | 88,5 |
| Multilateral bistand gennem FN m.v. | 1.996,7 | 1.908 | 1.801,7 |
| Udviklingsbanker, -fonde og EU | 2.014,2 | 2.058,9 | 1.582.4 |
| Partnerskaber for fair og bæredygtig vækst | 1.675,5 | 1.404 | 1.138 |
| Humanitær bistand | 2.600 | 2.700 | 2.700 |
| Reserver | -39,7 | 176 | 82,1 |
| I alt §06.3 | 13.769,9 * | 14.533,2 | 13.799,8 ** |
| Fællesskabsfinancieret EU-bistand | 1.315,3 | 1.242 | 1.897,2 |
| Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark | 509 | 319,8 | 324,4 |
| Administration af udviklingsbistanden | 726,6 | 800,3 | 803,9 |
| I øvrigt under u-landsrammen | 143 | 203,1 | 208,1 |
| Total u-landsrammen | 16.269,8 | 17.098,4 | 16.653,3 + 380,1 (regulering) = 17.033,4 |
* §06.3 er den post på finansloven, hvor langt den største del af bistanden konteres. Beløbene nedenfor er fra andre poster på finansloven, der også tæller med i udviklingsbistanden.
** Inklusiv regulering på 380,1 millioner kroner.
