FL2021: Regeringen giver den grønne udviklingsbistand endnu et nøk

gettyimages-527960456
En del af Danmarks grønne bistand går til udviklingen af solenergi i Afrika. Her installerer sydafrikanske studerende solpaneler i Cape Town.
Foto: Per-Anders Pettersson/Getty Images
Gerd Kieffer-Døssing

1. september 2020

Selv om Danmarks samlede udviklingsbistand falder næste år, så vil regeringen bruge endnu flere penge på klima og miljø i 2021 end i år. Som regeringen selv proklamerer, så ”tager regeringen grønt lederskab og omlægger udviklingsbistanden til historisk højt grønt niveau.”

2,9 milliarder kroner opgør regeringen selv den grønne udviklingsbistand til i 2021. Men hvad er det så, de mange grønne millioner skal gå til?

Grøn energi og klimatilpasning
Posten ”Naturressourcer, energi og klimaforandringer” vokser næste år til 1.645 millioner kroner. Det er næsten en tredobling i forhold til de 630 millioner kroner, der var sat af på VLAK-regeringens seneste finanslov – det var den for 2019 – og det er også 200 millioner mere end på dette års finanslov.

På denne post optræder blandt andet et ”grønt fordrivelsesinitiativ” med fokus på Sahel og Afrikas Horn, hvor der etableres et flerårigt program. Med et årligt dansk bidrag på 200 millioner kroner, skal programmet bistå med at udvikle løsninger på udfordringer, der forstærkes af klimaforandringerne.

90 millioner øremærkes til Verdensbankens energisektorprogram, der sikrer adgang til ren energi og vand i Afrika, mens 149,5 millioner afsættes Den Afrikanske Vandfacilitet til at styrke vandsektorens modstandsdygtighed mod klimaforandringer. Andre 80 millioner kroner øremærkes solenergi i Afrika.

Et nyt bidrag til klimatilpasning, vand og naturressourcer i Mali på 120 millioner og et på 130 millioner til vand og sanitet i Etiopien bliver der også plads til.

Klimapuljen sluger mest
Den helt store post i den grønne bistand er Klimapuljen, der står til 677,5 millioner kroner i 2021. Den oplever en lille stigning på 2,5 millioner i forhold til 2020.

Heraf går 225 millioner kroner til Den Grønne Klimafond – et fald på 15 millioner i forhold til 2020. Klimapuljen sender også 100 millioner kroner til bæredygtig energi i Afrika, og 197,5 millioner afsættes til bilaterale samarbejder inden for vedvarende energi med lande som Mexico, Sydafrika, Vietnam og Kina.

Klimapuljens midler går i øvrigt til meget specifikke indsatser som: Dekarbonisering af sektorer og værdikæder, katalysatorindsats for grøn omstilling, biogasanlæg i Kenya og Det Internationale Energiagenturs arbejde med at fremme grøn omstilling og energieffektivitet i udviklingslande og vækstøkonomier.

Grønne bilaterale indsatser for 541 millioner
Når regeringen opgør den samlede grønne bistand i 2021 til 2,9 milliarder kroner, skyldes det, at den også medregner de ”grønne” dele af Danmarks bilaterale programmer og af dansks støtte til den private sektor.

541 millioner kroner er i alt afsat til ”bilaterale landeprogrammer og indsatser for grøn og bæredygtig genopbygning efter COVID-19-krisen m.m.” i Etiopien, Tanzania, Burkina Faso og Bangladesh og til øvrige indsatser i Afrika.

Mens regeringen vil skære den samlede privatsektorstøtte, kontoen ”Partnerskaber for bæredygtig vækst”, fra godt 1,4 milliarder kroner i 2020 til 1,138 milliarder i 2021, vil den samtidig øge den grønne profil for denne støtte. Det gør, at den kan medregne i alt 697,5 millioner kroner fra denne konto i sin grønne opgørelse af udviklingsbistanden.

Disse grønne poster dækker blandt meget andet myndighedssamarbejder inden for energi og et helt nyt bidrag på 40 millioner til Den Nordiske Udviklingsfond, NDF. Fonden har ellers i flere år været dømt ude af dansk udviklingsbistand, men med sit nye fokus på klima og bæredygtig udvikling er den atter kommet ind i varmen.

Læs også: Fokus på klima sparker nyt liv i den nordiske udviklingsfond