Zambia er et af de lande, der er hoppet med på vognen af udviklingslande, som producerer livsforlængende medicin til hiv-smittede
Håbet for Zambias 2 millioner hiv-smittede steg, da den zambianske sundhedsminister for nylig erklærede, at den vil gå i gang med at producere livsforlængende aids-medicin, skriver journalist Malene Haakansson i den seneste udgave af Folkekirkens Nødhjælps Nyhedsbrev.
Det er den såkaldte TRIPS-aftale, der blev indgået på Verdenshandelsorganisationens 4. Ministerkonference i Doha, der har gjort det muligt for flere og flere u-lande at producere og eksportere kopier af den dyre aids-medicin fra Vesten.
Aftalen sætter nemlig patentregler ud af kraft, når et lands sundhedstilstand er i fare, og medicinalvirksomhedernes priser på medicin gør den utilgængelig for befolkningen.
– Det har stor betydning for prisen og adgangen til den livsforlængende aids-medicin, når Zambia selv kan producerer medicinen frem for at importere den, siger Simon Mpuka, der leder sundhedsorganisationen CHAZ, som er en af Folkekirkens Nødhjælps største samarbejdspartnere på aids-området.
Det er uklart, hvor mange u-lande, der producerer deres egen aids-medicin, men tendensen er stigende, siger Verdenssundhedsorganisationen WHO.
– Adskillige u-lande producerer aids-medicin, men dækker nødvendigvis ikke behovet i deres eget land. Andre har specialiseret sig i specielle præparater, som de både sælger hjemme og eksporterer til andre u-lande som f.eks. Indien og Kina, siger Daniela Bagozzi, som er talsmand for WHO.
Thailand, Sydafrika og Brasilien er blandt de lande, der producerer aids-medicin til eget brug.
I Europa og USA koster en behandling med antiretroviral-medicin, ARV, som den livsforlængende medicin kaldes, omkring 10.000-15.000 US dollar pr. år pr. behandling, vurderer Læger Uden Grænser.
Konkurrence og pres fra interesseorganisationer har dog medvirket til i flere lande at presse prisen på orginal ARV-medicin ned til omkring 700-1.000 US dollar pr. behandling pr. år.
Kopier af medicinen sælges nu i flere u-lande ned til 300 US dollar pr. behandling pr. år.
I Zambia regner regeringen med, at produktionen af aids-medicin kan gå i gang inden årets udgang. I forvejen har regeringen et aids-program, der skal sikre medicin til 10.000 hiv-smittede, der bor i hovedstaden Lusaka og i Kobberbæltet.
Med produktionen af aids-medicin håber regeringen, at den i løbet af en 4-årig periode, hvor Zambias sundhedstilstand er erklæret i undtagelsestilstand – og derfor har lov til at producere kopi-medicin – kan nå ud med medicinen til den fattigste del af befolkningen.
– Det er en kæmpe udfordring at få aidsmedicinen ud til folk på landet. Selv med egenproduktion og hjælp fra donorerne, tror jeg ikke, at vi kan hjælpe alle dem, som har brug for det. Beslutningen om at producere aids-medicin har for længst passeret sin udløbsdato i et land, der er hærget af aids, og hvor 80 procent af befolkningen er fattige, siger Simon Mpuka fra CHAZ. Han tilføjer dog, at regeringens beslutning er et ”afgørende skridt”.
Zambias aids-medicin, som altså er et kopiprodukt, forventes at komme til at koste omkring 150 US dollar om året pr. patient – det bliver dermed noget af den billigste aids-medicin i verden.
På grund af faldende medicinpriser har flere hiv-smittede rundt omkring i verden fået adgang til livsforlængende aids-medicin. De fleste, som har brug for medicinen i Sydamerika, har nu adgang til behandling, og det samme er tilfældet i nogle af de caribiske ø-stater.
Men på verdensplan er det stadig umuligt for 9 udaf 10 fattige hiv-smittede at få behandling. Især de hiv-smittede i landene i Afrika syd for Sahara lades i stikken. Her er omkring 150.000 mennesker i gang med ARV-behandling, vurderer UNAIDS. Det er kun en forsvindende del af de ramte.
Læs om Folkekirkens Nødhjælps arbejde med hiv/aids på: www.noedhjaelp.dk
