F.L. Smidth, der er datterselskab i FLS Industries, har fået en ordre til en værdi af 56 mio. euro (410 mio. kr.) i Algeriet, meddeler koncernen ifølge dagbladet Børsen fredag.
Med ordren skal F.L. Smidth levere maskiner og udstyr til en ny produktionslinje på fabrikken Algerian Cement Company. Det er den første FLS-ordre til et privatejet selskab i det nordafrikanske land.