FN-forbundet: Forsigtig kritik af Søren Pinds u-landsplan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

FN-forbundet har valgt at forholde sig overvejende positiv til VK-regeringens udspil til en ny strategi for dansk u-landsvirke og nævner således i en udtalelse lørdag intet om nedfilingen af hele den multilaterale andel af bistanden og de omfattende besparelser, der har ramt en stribe FN-organisationer år efter år, siden VK kom til i november 2001.

FN-forbundets repræsentantskab, forsamlet til møde i København lørdag, nøjes i sin melding til udviklingsminister Søren Pind (V) og Danida med at udtrykke håb om, at “der ikke fremover uden rimelig grund skæres i de multilaterale bevillinger til FN-organisationer, således som det skete for UNICEF og UNFPA på sidste finanslov, hvor de to organisationer blev beskåret med omkring 25 millioner kroner – hver”.

Med andre ord: Man indskrænker kritikken af besparelserne til dem på finansloven for 2010. Siden VKs første finanslov i 2002 er der imidlertid samlet set sparet milliarder på den danske støtte til FN-familiens mange udviklingsorganisationer, der opererer i Den 3. Verden.

Det betyder, at den “gamle” fordelingsnøgle i dansk bistand med nogenlunde fifty-fifty til henholdsvis multilateral og bilateral bistand er forvandlet til ukendelighed. Den multilaterale andel er nu nede i omegnen af 30-35 procent.

Hele udtalelsen bringes her som DOKUMENT:

FN-forbundet hilser udkastet til den nye strategi ’Frihed fra fattigdom – Frihed til forandring 2.0’ for dansk udviklingspolitik velkommen.

Danmark er et land med en lang og stærk FN-tradition, og det er positivt, at FN og FN-pagtens værdier sammen med fattigdomsbekæmpelse – med 2015 Målene som rettesnor – fremhæves som noget af det første i den nye strategi som grundstenene for den danske udviklingspolitik.

Fattigdomsbekæmpelsen må være grundlaget og målsætningen for udviklingsarbejdet – og det multilaterale samarbejde, rammen.

Det er positivt, at den nye strategi ser dansk udviklingspolitik og den multilaterale bistand i sammenhæng og som en ’aktiv del af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik’ med vægt på menneskerettighederne. Dermed bekræftes den danske tilslutning til ’retten til økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling’ som en umistelig menneskeret, vedtaget på Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i Wien i 1993.

Vægten på 2015 Målene og sammenhængen mellem strategi og politik bør betyde, at der ikke fremover uden rimelig grund skæres i de multilaterale bevillinger til FN-organisationer, således som det skete for UNICEF og UNFPA på sidste finanslov, hvor de to organisationer blev beskåret med omkring 25 millioner kroner – hver.

To organisationer, der om nogen må siges at have levet op til regeringens prioriteter, værdier og principper for dansk udviklingspolitik. Indadtil med reform af verdensorganisationen. Udadtil med arbejdet med uddannelse, sundhed og rettigheder for kvinder og børn.

Sidst, men ikke mindst, ønsker vi at påpege, at såfremt der skal være tale om en ’sammenhængende dansk politik for udvikling’, så må asyl- og flygtningepolitikken gives samme prioritet som andre danske politik-områder, der har grænseoverskridende virkning, og i overensstemmelse med dansk tradition må vore internationale aftaler og forpligtelser over for FN og dets organisationer overholdes.

Det kræver samtidig større gennemskuelighed i udarbejdelsen af lovgivningsinitiativer og opfølgning på konventionsforpligtelser, hedder de slutteligt.