Sahelregionen, der ligger på Afrikas dørtrin til Saharaørkenen, er fanget i en perfekt storm af klimaforandringer, konflikt og mangel på mad. Regionen har været arnested for konflikter i årevis, men usikkerhedssituationen spreder sig for tiden hurtigere end på noget tidspunkt tidligere, og risikoen for, at regionens mange konflikter spreder sig, vokser hele tiden. Det siger FN’s organisation for organisering af nødhjælp, OCHA.
I Burkina Faso, Mali og det vestlige Niger er flygtningebefolkningerne femdoblet i det seneste år. På tværs af regionen er omkring én million mennesker flygtet fra deres hjem på grund af vold og konflikt i perioden. Det betyder at 4,2 millioner mennesker nu er tvunget fra deres hjem i de kriseramte lande.
Konsekvenser for uddannelse og fødevaresikkerhed
Den forværrede sikkerhedssituation kommer oveni, at regionens indbyggere fortsat forsøger at komme ovenpå igen efter sidste år fødevare- og ernæringsmæssige krise, forklarer Chris Nikoi, der er World Food Programmes leder for regionen.
Krisen strækker sig ud over hele den vestlige Sahelregion, der udgøres af Burkina Faso, det nordlige Cameroun, Tchad, Mali, Niger og det nordøstlige Nigeria. Flere end syv millioner kæmper dagligt med at skaffe mad nok, og under- og fejlernæring truer fem millioner børn, hvilket er kritisk, da underernæring kan give børn skader, som de skal leve med resten af livet.
Konflikterne har også alvorlige konsekvenser for skolesystemet. Nogle steder er skoler ødelagte – det er en kendt sag, at bl.a. Boko Haram, der huserer i og omkring det nordøstlige Nigeria, går målrettet efter pigeskoler – og andre steder bruges de til at indkvartere flygtninge fra andre egne. OCHA anslår, at 4.000 skoler er ødelagte, lukkede eller på en eller anden måde ude af drift. Det påvirker i forskellige grad 900.000 børns skolegang.
Der er tale om en yderst alvorlig humanitær krise, lyder det fra en talsperson fra FN’s flygtningeorganisation, UNHCR. Men, tilføjer hun:
”Udover den humanitære bistand har Sahel brug for, at der bliver taget hånd om de grundlæggende årsager til de kriser, der igen og igen opstår i regionen. Der er brug for robuste investeringer i den offentlige service, infrastrukturen og generel økonomisk udvikling.”
Selv når den humanitære bistand er der, så er det i mange tilfælde svært at få den helt frem til dem, der har brug for den på grund af den ustabile sikkerhedssituation.
