FN glad for FN-byen København

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det har givet FN mere valuta for pengene, at verdensorganisationen i årenes løb har placeret en række af dens særorganisationer i København. Det siger FNs vicegeneralsekretær, Marc Malloch Brown, der netop har været i Danmark for at deltage i regeringens Afrika-konference, til Berlingske Tidende lørdag.

Senest har FN besluttet at flytte underorganisationen UNOPS fra FNs hovedkvarter i New York til København. Det betyder ifølge Marc Malloch Brown, at der ved årets udgang vil være i alt 860 FN-medarbejdere i den danske hovedstad, som dermed er verdens sjettestørste FN-by.

Danmark sikrede sig UNOPS, der varetager den ledelsesmæssige styring af FNs projekter og programmer, i konkurrence med bl.a. Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig.

I forvejen ligger UNICEFs verdenslager i Nordhavnen, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har sit regionale Europa-kontor i Hellerup, og en række FN-organisationers Nordiske kontorer er allerede samlet i FN-centret på Midtermolen. Bl.a. FNs Udviklingsprogram (UNDP), FNs Befolkningsfond (UNFPA) og Verdensfødevareprogrammet (WFP).

– Mulighederne for at finde medarbejdere med de kvalifikationer, vi har brug for, er gode her i København, siger Marc Malloch Brown.

Selv om der er offentligt omkostningerne ved at være vært for FN-organisationerne, er det samlet set en god forretning for Danmark, viser beregninger fra Udenrigsministeriet. For hver krone Danmark investerer, får det danske samfund 7 kr. igen. Desuden skabes der både direkte og indirekte mange arbejdspladser i Danmark.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) arbejder på at tiltrække endnu flere FN-agenturer til København og oplyser, at ministeriet har planer om at samle FN-organisationerne på en samlet grund et sted i København for at få stordriftsfordele.