Efter Taleban-styrets fald for 3 år siden er flere afghanske børn kommet i skole, og landet har oplevet en betydelig økonomisk vækst. Men ifølge Afghanistans første nationale Human Development Rapport oplever afghanerne, at fattigdom og dårlige levevilkår udgør en stor sikkerhedstrussel, skriver FNs Udviklingsprogram, UNDP, i en pressemelding mandag.
Alt for længe har sikkerhed i Afghanistan handlet snævert om statens sikkerhed relateret til interne og eksterne magtstrukturer samt regionale og globale interesser.
Men det er ikke sikkerhed forstået som beskyttelse mod vold, der skaber utryghed. Den hårdtprøvede befolkning peger derimod på, at det gør den kroniske, dybe fattigdom og de dårlige levevilkår, der gennemsyrer landet.
Dårlig ernæring, mangel på arbejdspladser, fødevaremangel og massive flygtningeproblemer er alt sammen trusler, som udgør nogle af de største sikkerhedsdilemmaer i Afghanistan i dag.
Sådan lyder de umiddelbare konklusioner i Afghanistans første National Human Development Report: ”Security with a Human Face”, som kom ud mandag og udgives af Verdensbanken, Det Canadiske Internationale Udviklings Agentur (CIDA) og FNs Udviklingsprogram UNDP.
Hidtil mest omfattende undersøgelse
Det er første gang, at man tillader en så omfattende statistisk husstandsundersøgelse i Afghanistan. Undersøgelsen konkluderer positivt, at den økonomiske vækst var på 16 procent i 2003, og at den midlertidige regerings skolekampagne har bevirket, at 3 millioner børn og 70.000 lærere er vendt tilbage på skolebænken.
Alligevel er der lang vej igen, før man kan tale om reel menneskelig sikkerhed i Afghanistan. Hvert femte afghanske barn dør før sin femårs fødselsdag, kun 2 procent af alle afghanske kvinder har et identifikationskort, og blot 28,7 procent af alle afghanere over 15 år kan læse og skrive.
”Som vi forventede, tegner rapporten et tvivlsomt billede af den menneskelige udviklings tilstand i Afghanistan efter 2 årtier med krig og ødelæggelse. Vi er overbeviste om, at rapportens anbefalinger og konklusioner vil yde et væsentligt bidrag til debat om visionerne for Afghanistans fremtid, skriver præsident Hamid Karzai i rapportens forord.
Forebyggelse af fremtidige konflikter
Ved at vurdere, hvorfor landet overhovedet havnede i en 23-årig lang konflikt, evaluerer rapporten de seneste års demokratiske udvikling og kommer med anbefalinger og visioner for et fremtidigt Afghanistan.
I disse anbefalinger advarer rapporten om, at den enorme magtmæssige og økonomiske ulighed, som stadig eksisterer i Afghanistan, kan vække gamle og dybt forankrede konflikter.
Også international bistand kan føre til konflikter, hvis den menneskelige sikkerhed ikke opprioriteres. Store mængder af pludselig og massiv bistand kan eskalere konflikter og føre til øget konkurrence, hvis de institutionelle rammer for en retfærdig fordeling af midler ikke er skabt.
Alligevel er bistanden altafgørende for, at Afghanistan kan rejse sig efter årtiers konflikter. Rapporten konkluderer, at ekstern indblanding er legitim, hvis det oprigtige ønske beror på at skabe en bæredygtig udvikling og fred. Med Afghanistans genvundne suverænitet er der åbnet et vindue for at skabe en holdbar fred baseret på folkelig forankring og deltagelse.
Militærmagt ikke svaret
Taleban-styret faldt i Afghanistan i slutningen af 2001, og her 3 år efter, er det ikke militærmagt og diplomati men menneskelig udvikling og sikkerhed, som landet bør prioritere, hvis man skal undgå en deroute mod ”narko-mafia staten”.
Menneskelig sikkerhed eksisterer kun i et land, hvor menneskerettighederne beskyttes, hvor mennesker har mulighed for at få en uddannelse og et job samt leve et langt og værdigt liv. En udvikling, som det internationale samfund spiller en væsentlig rolle for at understøtte i Afghanistan.
– Det internationale samfund er opsat på at bekæmpe terrorisme og narkohandel indenfor Afghanistans grænser, men menneskelig sikkerhed må ikke nedprioriteres på grund af andre landes nationale og internationale sikkerhedsinteresser, siger Shahrbanou Tadjbakhsh, hovedforfatter til rapporten.
Afghanistan rangerer som nummer 173 ud af 178 lande på UNDPs Human Development Index (HDI). Det er første gang nogensinde, at der foreligger tilstrækkeligt statistisk materiale til at rangordne Afghanistan på UNDPs indeks.
FAKTA: Menneskelig udvikling i Afghanistan
– Hvert 30. minut dør en afghansk kvinde i forbindelse med graviditet eller fødsel. 1.600 ud af 100.000 dør i barselssengen – et tal som er 60 gange større end for kvinder i de rige lande.
– Hvert femte barn dør, før det fylder 5.
– Flere end 300.000 børn antages forsvundet under konflikten. En undersøgelse af over 300 børn i alderen 8 til 18 i hovedstaden Kabul viser, at 72 procent har oplevet at miste et familiemedlem i årene 1992-1996.
– Den gennemsnitlige levealder i Afghanistan er 44,5 år og dermed mindst 20 år lavere end alle nabolande og 6,1 år lavere end snittet for de lande, FN betegner som mindst udviklede (Least Developed Countries).
– Kun 28,7 procent af alle afghanere over 15 år kan læse og skrive.
– “Tilbage i skole-kampagnen” lanceret af Afghanistans midlertidige regering har resulteret i, at 3 millioner børn og 70.000 lærere er tilbage på skolebænken. Men der er stadig provinser, hvor mere end 61 procent af alle børn ikke er indskrevet og over 80 procent af pigerne ikke går i skole.
– Ca. 39 procent af befolkningen, som er bosat i byerne og 69 pct. af alle ude på landet, har ikke adgang til rent drikkevand. For hver 1.000 børn dør de 125 på grund af vandbårne sygdomme og uhygiejniske forhold.
– Bruttonationalproduktet, som ikke indregner indtægter fra (det omfattende) narkosalg, steg til ca. 4,05 milliarder US dollar i 2002 – en årlig forbedring på 25-30 procent. Den økonomiske vækst var på 16 procent i 2003.
– I 2003 ansloges det, at Afghanistan producerer tre fjerdedele af verdens ulovlige opium/narko, som udgør op mod 80-90 procent af det samlede heroinforbrug i Europa.
– De fattigste 30 procent af befolkningen modtager kun 9 procent af den nationale indtægt, mens de rigeste 30 pct. kan råde over halvdelen (55 pct.). De fattigste 20 procent bruger 4 gange så stor en andel af deres indtægter på mad som den rigeste femtedel.
– Bortset fra Palæstina er Afghanistan det land i verden, hvor der er flest flygtninge eller internt fordrevne; op mod 3,4 millioner afghanere lever fortsat uden for hjemlandet.
– En undersøgelse blandt 13.000 handicappede fordelt over hele landet viser, at mænd udgør 78 procent af alle afghanere, som lever med et handicap. 38 pct. af dem er handicappede på grund af krigen og 16 pct. på grund af miner.
– UNDP udarbejder hvert år en oversigt, som rangordner den menneskelige udvikling i verdens lande: Human Development Index (HDI).
Afghanistan ligger som nummer 173 ud af 178 lande på dette indeks; den menneskelige udvikling er således kun i værre forfatning i de afrikanske stater Burundi, Mali, Burkina Faso, Niger og Sierra Leone.
Mere information hos kommunikationsmedarbejder ved UNDPs nordiske kontor Christine Drud, e-mail [email protected], tlf. 35 46 71 54.
