FN vedtager dansk resolution mod tortur – styrket tekst

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

FNs Generalforsamlings 3. udvalg vedtog fredag (17. nov.) enstemmigt en omfattende resolution mod tortur, som Danmark har fremlagt. Resolutionen skal senere i år bekræftes i plenarforsamlingen, skriver udenrigsministeriet på sit website.

Igen i år har Danmark stået i spidsen for forhandlingerne om Generalforsamlingens resolution mod tortur. Det er trods modstand lykkedes at fastholde de forbedringer, der er opnået de senere år og at styrke teksten på en række punkter. Der er fortsat stigende opbakning til resolutionen, som har 87 medforslagsstillere.

Resolutionen fastslår bl.a., at folkerettens forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf er ubetinget og ikke kan fraviges under nogen omstændigheder, at enhver påstand om tortur snarest skal efterforskes uvildigt og at enhver, som udfører, beordrer, tolerer eller ansporer til tortur skal holdes ansvarlig herfor og straffes alvorligt.

Resolutionen er styrket på bl.a. følgende punkter i forhold til sidste år:

– Resolutionen skærper kravet om, at staterne følger effektivt op på anbefalingerne fra FNs overvågningsmekanismer, herunder FNs Torturkomité og FNs særlige rapportør vedrørende tortur, og opfordrer FNs Torturkomité til at rapportere om staternes opfølgning på dens anbefalinger (OP 3).

– Resolutionen henviser til de reviderede principper for beskyttelse af menneskerettighederne ved at modvirke straffritagelse (OP 5).

– Resolutionen understreger, at princippet om ikke at efterkomme ordrer om at begå tortur gælder for alle personer, der har med frihedsberøvelse at gøre (OP 8).

– Resolutionen udtrykker påskønnelse af, at den valgfri protokol til FNs Torturkonvention er trådt i kraft 22 juni 2006 og sikrer det økonomiske grundlag for, at den underkomité, som protokollen nedsætter, kan indlede internationale inspektionsbesøg hos enhver frihedsberøvet og bistå de nationale mekanismer til forebyggelse af tortur med deres virksomhed (OP 17 og 26).

– Resolutionen etablerer formelle samarbejdsrelationer mellem underkomiteen og de øvrige FN-mekanismer på torturområdet.

Kilde: www.um.dk