FN’s Generalforsamling har tirsdag efter seks års forhandlinger samlet et stort flertal af verdens lande bag en traktat, der fastlægger de hidtil mest faste rammer for international våbenhandel.
For første gang nogensinde forbydes bl.a. eksport af våben, hvor der er en risiko for, at de vil blive anvendt til krænkelser af menneskerettigheder eller til krigsforbrydelser.
154 lande – herunder USA – stemte for traktaten, mens tre lande (Iran, Syrien og Nordkorea) stemte imod. 23 lande afstod fra at stemme – herunder Rusland, Kina og Indien.
Danmark er blandt de lande, som gennem årene har presset på for at få traktaten på plads, og udenrigsministeren deltog selv ved begyndelsen af den afsluttende forhandlingsrunde i New York.
Traktaten regulerer handlen med stort set alle former for konventionelle våben fra kampvogne til håndvåben og ammunition.
Den fastlægger globale, folkeretligt bindende normer for, hvornår et land kan give tilladelse til våbeneksport. Er der fare for, at den vil blive anvendt til krænkelser af menneskerettigheder eller til krigsforbrydelser, må der ikke gives tilladelse.
Der skal også skeles til fare for våbnenes omdirigering til utilsigtede modtagere eller til brug for kriminalitet og væbnet vold, herunder kønsrollerelateret vold og vold mod børn.
Efter dagens vedtagelse vil traktaten blive fremlagt til underskrift fra juni i år, hvorefter den skal ratificeres efter landenes nationale lovgivning.
Efter ikrafttræden vil en række lande skulle oprette et apparat, der kan kontrollere våbenhandlen over deres grænser. Ligesom de løbende vil skulle rapportere til FN og omverdenen om de tilladelser til våbenhandel, de giver.
Fakta om våbenhandelstraktaten
Siden 1990erne har verdenssamfundet og ikke mindst civilsamfundsorganisationer argumenteret for en bedre regulering af den globale handel med våben.
Reguleringen skal sikre de højest mulige standarder for, hvornår man tillader overførsel af våben, uden at der hermed stilles spørgsmålstegn ved den legitime våbenhandel.
I 2009 besluttede FN’s Generalforsamling at starte en forhandlingsproces om en global og folkeretligt bindende traktat om våbenhandel. Processen ledte op til en fire ugers forhandlingskonference i juli 2012, der kom meget tæt på et resultat, men ikke helt.
Generalforsamlingen besluttede derefter at indkalde en ”endelig” forhandlingskonference den 18.-28. marts 2013. Forhandlingskonferencen nåede frem til et resultat i form af en konsolideret traktattekst.
Den kunne dog ikke vedtages på den afsluttende samling den 28. marts, da det krævede fuld enighed, og tre lande (Iran, Nordkorea og Syrien) stemte imod.
Traktatens tilhængere, herunder Danmark, besluttede herefter at sende traktatudkastet til vedtagelse i FN’s Generalforsamling, hvor udkastet nu er vedtaget med almindeligt flertal.
Traktatudkastet blev vedtaget af et stort flertal på 154 lande, mens kun tre stemte imod. Blandt landene for var EU-landene, de nordiske lande og USA. Modstanderne var Iran, Nordkorea og Syrien. Store lande som Indien, Kina og Rusland valgte at afstå fra at stemme.
Til ratifikation i juni
De enkelte lande skal herefter beslutte, om de vil tilslutte sig, når traktaten lægges frem til underskrift fra primo juni 2013. Herefter vil landene ratificere (folkeretlig tilslutte sig) traktaten ifølge national lovgivning.
Med det meget store antal stemmer for teksten i Generalforsamlingen er der håb om, at et tilsvarende stort antal lande vil vælge at tilslutte sig fra starten. Traktaten træder i kraft, når 50 lande har tilsluttet sig.
Traktaten vedrører international handel med stort set alle konventionelle våben. Fra jagerfly og kampvogne til håndvåben og deres ammunition.
Traktatens kerneelement er den såkaldte gyldne regel, hvorefter et land ikke må give tilladelse til våbeneksport til et andet land, hvis der er klar fare for, at disse våben kan blive anvendt til overtrædelse af menneskerettighederne eller krigsforbrydelser (humanitær folkeret).
Tilsvarende bør eksportørlandet overveje risici for at våbnene omdirigeres til kriminelle grupper, terrorister eller sorte markeder, eller der er fare for væbnet vold, herunder kønsrollerelateret vold.
Et stort fremskridt med traktatens vedtagelse er, at alle lande forpligter sig til opbygge administrative apparater, der kan kontrollere våbenstrømme og give tilladelse eller afslag til våbeneksport.
Sådanne ordninger findes allerede i nogle lande, herunder Danmark, men ikke i alle. Traktaten vil videre bidrage til udvikling af fælles, globale normer for, hvornår der kan gives tilladelse.
Traktaten vil tillige bidrage til offentlighed og ansvarlighed i våbenhandlen.
Deltagerlandene skal føre registre over udstedte tilladelser eller den faktiske våbeneksport og regelmæssigt rapportere herom til FN og de andre deltagerlande.
Disse rapporter vil blive gjort bredt tilgængelige. Der åbnes hermed mulighed for gensidig kritik og problematisering af beslutninger om tilladelser og afslag.
Læs også FN-forbundets reaktion på vedtagelsen på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/02-04-13/fn-forbundet-v-benhandelstraktat-kan-redde-mennesk
