FN vil lave regler for våbensalg

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et FN-udvalg har godkendt, at der skal laves internationale regler for våbensalg. Af 140 lande stemte kun USA imod forslaget. Andre store våbeneksportører som Kina og Rusland undlod at stemme, skriver DR Online fredag.

FNs Generalforsamling vil nu sandsynligvis pålægge generalsekretæren at komme med forslag til, hvordan international våbenhandel kan kontrolleres.

USA vil støtte en frivillig aftale om våbenhandel. Men verdens største eksportør af våben vil ikke være med til bindende regler.

Afstemningen er en stor sejr for Control Arms kampagnen, som Amnesty International siden 2003 har kørt i samarbejde med Oxfam og IANSA, hedder det i en prtesseudtalelse fra Amnesty Danmark fredag.

Over en million mennesker fra 170 lande har underskrevet Control Arms kampagnens opfordring til at lave en international våbentraktat, og underskrifterne blev i juni overrakt til Kofi Annan.

– Den overvældende støtte til en global våbentraktat er en historisk mulighed for at verdens regeringer til at tage hånd om den plage, som den umoralske og uansvarlige våbenhandel udgør. En troværdig traktat må forbyde de våbenhandler, som giver næring til de systematiske drab, voldtægter, tortur og fordrivelse af tusindvis af mennesker, siger Kate Gilmore, der er vicegeneralsekretær i Amnesty International.

Resolutionen opfordrer FNs generalsekretær til at indlede arbejdet i begyndelsen af 2007 for at klarlægge holdninger og krav fra samtlige medlemslande til indholdet af en kommende våbentraktat.

Resultatet skal fremlægges for FNs generalforsamling i slutningen af 2007, hvorefter en ekspertgruppe formentlig i 2008 skal komme med et konkret bud på, hvordan en ny traktat skal skrues sammen.

Læs mere på www.controlarms.org