”Dagens interne rapport fra UNFCCC får alle alarmklokker til at ringe. Den viser, at regeringer end ikke er tæt på at nå det niveau af ambitioner, der er nødvendigt for at begrænse klimaforandringerne til 1,5 grader og realisere målene i Paris-aftalen,” lød reaktionen fra FN’s generalsekretær, António Guterres.
UNFCCC er FN’s klimasekretariat, og generalsekretærens udmelding kom, efter UNFCCC i sidste uge offentliggjorde en rapport, der gør status på Paris-aftalen og landenes nationale bidrag.
Paris-aftalen blev vedtaget i 2015 og har som mål at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, hvilket skal ske gennem nationale planer for at reducere klimaskadelige udledninger. Disse har imidlertid haltet langt efter målsætningen, hvilket der har været lejlighed til at ændre på, da landene inden nytår for første gang skulle indsende deres opdaterede klimaplaner til FN.
De indsendte planer skuffer dog fælt.
Ifølge UNFCC-rapporten giver det samlede bidrag i de nye tilsagn blot en reduktion i klimaskadelige udledninger på 1 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2010. Hvis vi skal vi mål med Paris-aftalens mål om at holde os under 1,5 grader, kræver det imidlertid en reduktion på 45 procent.
Kun 75 ud af 195 lande har overholdt frist
Ifølge Paris-aftalen skal landene indsende opdaterede klimaplaner hvert femte år, men ved fristens udløb havde FN blot modtaget planer fra 75 ud af de 195 lande, der har underskrevet Paris-aftalen.
Kun to ud af de 18 største globale udledere har ulejliget sig med at styrke deres klimaplaner inden fristens udløb, nemlig EU og Storbritannien, mens de to største udledere, Kina og USA, endnu har til gode at sende nye planer til FN-sekretariatet.
Amerikanernes nytiltrådte præsident, Joe Biden, har lovet at levere en styrket klimaplan i forbindelse med et topmøde, han skal være vært for i april. Kina har ligeledes antydet, at man vil øge ambitionerne i år.
En togulykke af reducerede ambitioner
At den samlede reduktion i de opdaterede planer langt fra er tilstrækkelig er én ting – men flere af landenes opdaterede klimaambitioner skuffer fælt, lyder dommen fra Climate Action Network.
”Med deres sørgeligt svage klimamål svækker store udledere som Japan, Australien og Brasilien de overordnede globale bestræbelser, når de faktisk burde føre an,” siger Tasneem Essop, direktør for klimanetværket, der også nævner Mexico og New Zealand som lande, der har skuffet.
Ifølge reglerne i Paris-aftalen er der ikke et krav om at planerne skal styrkes, men de må ikke blive svagere. Dette princip bryder Brasilien med, påpeger den brasilianske klimaorganisation Observatório do Clima.
”Brasiliens opdaterede klimabidrag er en togulykke af reducerede ambitioner. Den bryder med Paris-aftalen ved at give landet en fribillet til at udlede 200 til 400 millioner tons CO2 mere end bidraget fra 2015. Det undlader fuldstændigt at nævne kontrol af afskovning, og det mangler klarhed om betingelserne,” lyder det fra Marcio Astrini fra den grønne organisation.
Det ser bedre ud med langsigtede mål
Leder man efter noget opløftende, skal man have lidt tålmodighed.
FN’s beregninger vedrører nationernes løfter for 2030, men hvis man kigger på de langsigtede mål, ser det lidt lysere ud,
Kina kunne sidste år afsløre, at landet vil være CO2-neutral i 2060. Og hvis verdens største udleder fører målet ud i livet, vil det være noget, der rykker gevaldigt.
Læs også: Kinas store spring mod klimaneutralitet
En anden joker er USA. Biden har i valgkampen lovet, at han vil kæmpe for at gøre USA klimaneutralt i 2050. Climate Action Tracker vurderer, at Kinas løfte kan reducere temperaturstigningen i 2100 med 0,2-0,3 grader, mens et stop for udledninger i USA ved midten af århundredet kan skære 0,1 grader af den globale opvarmning.
I alt vil det med de øvrige langsigtede mål give en temperaturstigning på 2,3-2,4 grader i 2100, og så er der trods alt ikke så langt ned til 1,5 grader.
Dertil kommer, at Indien muligvis også kan byde ind med et mål om at blive klimaneutral. Det asiatiske land er blandt de store udledere, som ikke har forpligtet sig på at sætte en stopper for udledninger, men det bliver nu diskuteret.
De store drømme om at bremse de klimaskadelige udledninger ved midten af århundredet bliver dog skæmmet noget af de utilstrækkelige, konkrete planer for 2030.
