Onsdag er fredens dag. Her falder nemlig FN’s internationale fredsdag 2016. Det er en begivenhed, vi fejrer hvert eneste år i Center for Konfliktløsning.
Fred er et af målene i den nye 2030-strategi for bæredygtig udvikling (FN’s verdensmål), der blev vedtaget af verdens nationer i september 2015. Der er tale om mål nummer 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner, men fred knytter sig direkte og indirekte til de fleste af de i alt 17 mål. For ingen af de andre mål kan vi komme nærmere, uden at vi erstatter vold med mere begavede former for konfliktløsning.
”Fredelige samfund” er også en af de fire danske prioriteter i arbejdet med FN’s verdensmål. I Center for Konfliktløsning glæder vi os over dette fokus, men det er ikke tilstrækkeligt med fine ord i officielle dokumenter. Vejen til en mere fredelig verden kræver en troværdig og seriøs indsats.
Trange kår for fred
Lige nu ser det ud til, at freden har trange kår. Borgerkrigen i Syrien hærger på femte år og er nu en international konflikt mellem regionale og internationale stormagter.
Konsekvenserne i nabolandene er fatal, og til Europa kommer strømme af flygtninge. Samtidig skræmmes befolkningen af dødbringende terrorangreb, som igen skaber fjendebilleder og polarisering.
I Danmark taler vi mere om at holde flygtninge ude af landet end om at løse de underliggende konflikter, som har skabt det største antal fordrevne på verdensplan siden 2. verdenskrig.
I Center for Konfliktløsning har vi mere end to årtiers erfaring med fredelig konfliktløsning. Vores arbejde foregår gennem undervisning og mægling for institutioner, virksomheder, organisationer og privatpersoner her i Danmark.
Vi når hvert år tusindvis af mennesker, som vi inspirerer og træner til at løse hverdagens konflikter. Vi træner trænere, der går videre ud i deres cirkler med de samme budskaber og værktøjer til at løse konflikter med konstruktive metoder.
Center for Konfliktløsning har imidlertid også fokus på internationalt konfliktarbejde.
Vi forsøger at synliggøre de lokale bannerførere for ikkevold, mennesker som møder alvorlige konflikter med opfindsomhed, mod og klogskab.
LIVIAprisen
Det gør vi især med uddeling af LIVIAprisen. Den uddeles hvert andet år af LIVIAfonden, som er en selvforvaltende del af Center for Konfliktløsning.
I 2014 gik prisen til det syriske netværk Mobaderoon. Netværket består af 52 organisationer, som midt i vold og bitter polarisering har valgt en selvstændig vej: At genskabe sociale relationer på lokalt plan. At arbejde for et fremtidigt Syrien for alle syrere.
Mobaderoon består af unge sunni- og shiamuslimer, alawitter, kristne, drusere og palæstinensere. Lokale initiativer, som de 4.000 fredsambassadører udfører under stor personlig risiko.
I år uddeles LIVIAprisen ved en ceremoni og en fest d. 28. november. Der er kommet mere end 30 forslag ind til nomineringer, det er folk fra hele verden – og fra Danmark, og de fleste er højt kvalificerede.
Indstillinger fra fem kontinenter
Der er indstillet lokale ikkevoldelige aktører fra fem kontinenter, der arbejder under vanskelige vilkår, og de fortjener vores anerkendelse og opmærksomhed. De arbejder også for os, for konflikter selv i fjerne egne rammer i sidste ende os selv. En mindre aggressiv verden kommer alle til gode.
Center for Konfliktløsning har ikke adgang til forhandlinger mellem stater om våbenhvile og fred, eller hvor spændinger mellem befolkningsgrupper er eskaleret til væbnet konflikt.
Vores konfliktarbejde foregår imidlertid både i og uden for Danmark. Vi arbejder lokalt og forebyggende gennem undervisning i konfliktforståelse og træning i redskaber til at håndtere konflikter.
Vores intention og vores antagelse er, at ringene kan sprede sig fra det lokale niveau til det nationale, regionale og internationale.
Det tibetanske Center for Konfliktløsning
Et eksempel kan være vort årelange arbejde med det eksiltibetanske samfund i Indien. Her har vi bistået tibetanerne, så de kunne skabe det tibetanske Center for Konfliktløsning, vores søsterorganisation.
Vi har gennem to år trænet unge tibetanere, som i dag selv er trænere og mæglere, og som klarer sig storartet helt uden vores hjælp. Vi kan naturligvis ikke direkte gøre noget ved den sino-tibetanske konflikt.
Men vi kan bidrage til, at sammenholdet i det tibetanske eksilsamfund bliver stærkere og mere stabilt – for som vi ved, er relationerne i eksilsamfund overalt i verden mere spændte end i ’hjemmeboende’ samfund. Og ved at sammenholdet mellem dem bliver stærkere, styrkes tibetanerne også i den store, overordnede konflikt med Kina. Ringene spredes.
Fredsarbejdet udøves i Danmark og alle andre lande i høj grad af civilsamfundsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder, konfliktløsning, udvikling og miljø. Sammen kan vi gøre noget for at nærme os FN’s mål om fred i verden – og uden at vi nærmer os dette mål, når vi ikke nogle af de andre.
