Etiopien grænser op til Afrikas tørkeplagede Sahel-region og menes at have den tredjestørste bestand af kameler i verden efter Somalia og Sudan. Kamelerne er enpuklede dromedarer, som også er af kamel-familien.
”Vi vil meget gerne muliggøre, at Etiopien kan eksportere langtidsholdbar mælk til det arabiske marked. Vi ved, der er problemer med at kunne fremstille langtidsholdbar mælk af kamelmælk, men vi ved ikke præcist hvorfor. I projektet undersøger vi, hvordan vi kan blive bedre til at lave ost, syrnede mejeriprodukter og langtidsholdbar mælk af kamelmælk, så produktionen dels kan dække det lokale behov og dels eksporteres,” siger professor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, Richard Ipsen.
Etiopien oplever i øjeblikket den værste tørke i ti år og er et af verdens fattigste lande, selvom landet samtidig har den hurtigst voksende økonomi i Afrika. Kamelerne er et stort aktiv, da de har en høj evne til at overleve i tørkeplagede tider.
På sporet af et eksporteventyr
Man regner med, der er 2,4 millioner kameler i Etiopien, som har en befolkning på 94 millioner. Kamelmælken er meget eftertragtet og købes typisk i vejkanten, hvor man betaler 7-8 kr. per liter. Mælken drikkes lokalt, da der hidtil ikke har været mulighed for fx at lave smør og ost af mælken, der opfører sig anderledes end komælk, når man forsøger at lave mejeriprodukter. Etiopien har et overskud af kamelmælk, som man gerne vil have en endnu bedre pris for, fx ved at etablere en eksport af mejeriprodukter til Den Arabiske Halvø, hvor kamelmælk er populær – ikke mindst på grund af dens potentielt sundhedsfremmende egenskaber.
”Etiopierne håber på, at en mejeriproduktion kan føre til et lille eksporteventyr for landet, da kamelmælken anses for at have mange sunde egenskaber,” siger Richard Ipsen.
Et af produkterne, der arbejdes på til det etiopiske hjemmemarked, er en kamelmælksvariant af en slags tør hytteost, som almindeligvis er baseret på komælk, ayib. Den ost, man hidtil har forsøgt at lave ud fra kamelmælk, er typisk for blød.
Teknologien genopfindes og rodfæstes på universitetet
Forskerne ser på, hvad der er påkrævet for at udvikle produkter og etablere den nødvendige kapacitet på Haramaya University, så universitetet kan understøtte infrastruktur og udvikling af nye mejeriprodukter.
Udover to ph.d.-studerende, som er indskrevet på Haramaya University, uddanner projektet 10 master of science studerende, som kommer til Danmark i en begrænset periode, og siden laver deres speciale på Haramaya University ud fra forskellige problemstillinger.
