Statsministeren ønskede onsdag Hamid Karzai tillykke med sejren ved Afghanistans første præsidentvalg. Anders Fogh Rasmussen ser valget som begyndelsen på en ny demokratisk æra.
Dette blev bekræftet ved den høje vælgerdeltagelse på 70 pct., hvoraf 40 pct. var kvinder. Entusiastiske vælgere og valgdagens fredelige forløb gav også håb om nye tider for Afghanistan, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.
Statsministeren benyttede lejligheden til at pege på nogle af de emner, som han ser som de vigtigste for den kommende afghanske regering. Arbejdet med at styrke og udbrede menneskerettighederne er et af de mest centrale områder, som Danmark netop også støtter med udviklingsbistand.
Der sker fremskridt i Afghanistan. Den ambitiøse tidsplan for demokratisering og genopbygning, som blev vedtaget i Bonn efter Talibanstyrets fald, bliver gennemført tilfredsstillende. Afghanere, der flygtede under de sidste årtiers konflikt, vender nu hjem.
Landet er dog fortsat sårbart over for ekstremistiske modstandsgrupper og interne magtkampe, og den sikkerhedsmæssige situation er fortsat ustabil. Hvis opbygningen af den afghanske stat skal lykkes, er det en forudsætning, at landets sikkerhedsmæssige situation forbedres. Statsministeren pegede derfor i sin lykønskning på, at afvæbningen af militser og offentlige reformer er helt essentielle.
Afghanistans ledelse har de sidste år defineret, hvordan landet skal udvikle sig, og hvordan de menneskelige og financielle ressourcer skal prioriteres. Dette helt unikke afghanske ejerskab af genopbygningsprocessen har maksimeret udbyttet af hver eneste bistandskrone.
Statsministeren gav udtryk for stor tilfredshed med det partnerskab, som Danmark har udviklet med Afghanistan, og den nyvalgte præsident blev forsikret om, at Danmark vil forsætte sin genopbygningsbistand og militære støtte.
Dansk støtte til Afghanistan
Danmark støtter i perioden 2002-06 Afghanistan med 785 mio. kr., hvoraf størstedelen går til langsigtede genopbygningsprogrammer inden for uddannelse, udvikling af landområder, demokratisering og fremme af menneskerettigheder.
Omkring 250 mio. kr. ydes som humanitær bistand bl.a. til fjernelse af miner og reintegrationen af tilbagevendte flygtninge fra hele verden herunder Danmark.
Danmark har støttet afviklingen af præsidentvalget med 23 mio. kr. De 25.000 valgurner, der blev anvendt på valgdagen var af dansk fabrikat. Det vellykkede valg er en vigtig platform for Danmarks yderligere støtte til Afghanistan i de kommende år.
Valgresultatet
Hamid Karzai, der stammer fra Afghanistans største etniske gruppe pashtunerne, fik 55 pct. af stemmerne, mens hans stærkeste udfordrer Mohammad Yunos Qanuni, der er etnisk tajikker og tidligere undervisningsminister, fik 16 pct.
De 2 krigsherrer Mohammad Mohaqeq (fra hazara-mindretallet) og general Abdul Rashid Dostum (etnisk uzbeker) fik hver ca. 10 pct. af stemmerne. Valgets eneste kvindelige kandidat, Massooda Jalal, måtte nøjes med en enkelt procent, men blev alligevel en imponerede nummer 6 ud af de 18 kandidater.
Præsidenten er valgt for 5 år og forventes hurtigt at udpege sine ministre. I den forbindelse er der fra såvel national som international side fokus på sammensætningen af regeringen; nemlig hvordan præsident Karzai vil balancere udnævnelser baseret på ministrenes personlige kapacitet og udnævnelser af repræsentanter for stærke magtfaktorer i landet – herunder tidligere krigsherrer.
Den næste store demokratiske udfordring for Afghanistan er lokal- og parlamentsvalg i 2005. Et nyt parlament er vigtigt for at balancere præsidentens magt med indflydelse fra de enkelte regioner og befokningsgrupper.
Hvem er den nyvalgte præsident?
Den 46-årige Hamid Karzai er dybt forankret i den afghanske virkelighed som leder af en af landets store pashtunske klaner. Samtidig har han stor international erfaring med langvarige ophold i udlandet.
Han er født i det sydlige Afghanistan, opvokset i hovedstaden Kabul, og har studeret politik i Indien og journalistik i Frankrig. Hamid Karzai er gift med lægen Zenat Karzai.
Politik har været en del af Karzais familiebaggrund. Hans bedstefar ledede nationalforsamlingen under kong Zahir Shah, og hans far var medlem af parlamentet. Karzais far blev myrdet, formodentlig af Taliban i august 2000.
Afghanistans befolkning identificerer sig ofte i første række med deres klan eller etniske gruppe. Karzai siger selv, at han betragter sig som afghaner frem for alt og først i anden række som pashtun. Pashtunerne udgør som den største etniske gruppe ca. 40 pct. af den afghanske befolkning. Karzai håber at kunne forene Afghanistans mange stammer og etniske grupper.
Hamid Karzai levede i eksil i Pakistan under Sovjetunionens besættelse af Afghanistan i 1980erne, men krydsede ofte grænsen for at kæmpe med Mujahedinerne, der kæmpede mod de sovjetiske styrker.
Karzai vendte i 1992 tilbage til Afghanistan for at blive vice-udenrigsminister, men da borgerkrigen brød ud i Kabul i 1994 tog han tilbage til sin hjemegn – Kandahar. Taliban tilbød ham i 1996 en ambassadørpost i FN, som han dog afslog.
I perioden 1996-2001 opholdt Karzai sig igen i Pakistan afbrudt af rejser tilbage til hjemlandet for at tilskynde til oprør mod Taliban, der i mellemtiden havde overtaget magten i store dele af Afghanisten efter den sovjetiske hærs tilbagetrækning.
Under den amerikansk-anførte invasion i 2001 ledede Karzai en mission i det sydlige Afghanistan for at mobilisere klanerne mod Taliban og Al-Qaida. Efter Talibans fald blev Hamid Karzai udnævnt som overgangsleder på Bonn-konferencen i 2001, og ved en national folkeforsamling “Loya Jirga” i juni 2002 blev han udnævnt som præsident for overgangsregeringen.
Links:
– Valgresultaterne www.afg-electionresults.org/
– www.um.dk
Yderligere oplysninger hos fuldmægtig Pernille Dueholm, Danidas Asien-kontor, telefon 33 92 02 71/ 33 92 09 67.
