Fordomme, tabuer og lange fængselsstraffe gør homoseksuelle til en usynlig gruppe i Tanzania. Tabuet er et stort problem for bekæmpelsen af hiv, fortæller Anne Raahauge, fra sit FN-kontor i Dar Es Salaam.
Af Torben Jarl Jørgensen
Artikel oprindeligt bragt i dagbladet Arbejderen
– Det støder en maskulin kultur, at mænd har interesse i mænd. Faktisk er det en udbredt opfattelse i Østafrika, at homoseksualitet er en sygdom.
Anne Raahauge får på ingen måde sine succeser foræret i arbejdet hos FN i Dar es Salaam. Hendes arbejde med at forebygge hiv blandt homoseksuelle er en kamp mod tabuer og kriminalisering. Undertrykkelsen er til at få øje på: Hvis to mænd bliver opdaget i samme seng, kan det betyde 30 års fængsel til dem begge.
Da sundhedsmyndighederne i Vesteuropa i 1980’erne satte massivt ind på at forhindre hiv-smitte blandt bøsser i storbyerne, var det ikke kun af kærlighed til bøsserne. Det var også for at forhindre hiv i at sprede sig fra en højrisiko-gruppe til det omgivende samfund.
Helt anderledes er det gået i Afrika. Her har hiv, fordomme og kulturelt ubehag ved homoseksuelle skabt en virkelighed, hvor mænd, der har sex med mænd, i stor stil smitter hinanden. Og andre.
Offentlig benægtelse af problem
Noget så usexet som manglen på statistik er et stort problem. Ikke kun for de homoseksuelle. Forskningen skal nemlig også fortælle, hvordan hiv spreder sig til hele samfundet via mænd, der har sex med mænd.
En fremmed sygdom
I Tanzania benægter både myndigheder og folk på gaden som regel, at seksuelle minoriteter har en plads i samfundet. Homoseksualitet bortforklares som noget u-afrikansk eller som en sygdom.
Anne Raahauge kan ikke undertrykke et ironisk smil, da hun genfortæller, hvad hun har hørt mange gange i Tanzania. »Der er ingen homoseksuelle her, jo måske nogle enkelte ude ved kysten, tæt på Mombasa, oppe ved Kenya.«
Massearestationer
Undertrykkelsen af homoseksuelle er reel i landet. Selvom loven imod homoseksualitet ikke konsekvent bliver håndhævet, sker det.
– I september 2009 blev et par og tredve smidt i fængsel. Man hører ikke meget om det. Jeg hørte om det via lokale ngo’er, fortæller den danske medarbejder i FN’s aidsprogram, UNAIDS.
En anden fare er fotografer fra sladderpressen. De tager ud på barer for at udvælge sig nogen, som de tror, er homoseksuelle. Fotograferne skygger dem, fortæller Anne Raahauge:
– Så kan du altså få billedet af dig, der kysser en anden mand op på forsiden. Der er ikke nogen beskyttelse mod det. Det betyder udstødelse af det samfund, du er en del af.
At mange mænd har sex med mænd uden at føle sig som homoseksuelle, tør Anne Raahauge godt konkludere efter at have arbejdet med hiv og aids i Østafrika. Begreberne er anderledes, forklarer hun. Rollerne i sengen definerer, hvem og hvad du er. Også mange mænd med en fast kvindelig partner krydser broen og dyrker sex med mænd. Ofte prostituerede. Det er hverken dyrt eller svært at finde en mandlig prostitueret i Dar Es Salaam. At en krøllet et-dollar-seddel skifter hænder på barer som Mango Garden er alt, hvad det kræver.
Et lille skridt på vejen
I UNAIDS arbejder Anne Raahauge for at få dokumenteret virkeligheden i Dar Es Salaam, så forebyggelse af hiv blandt homoseksuelle kommer på dagsordenen.
– Vi har brug for tal, der baserer sig på forskning. Et veldokumenteret problem er både sværere at ignorere og lettere at løse.
Anne Raahauges idé er ved at slå rødder. Hun har fået døren åbnet på klem til Tanzanias Nationale Aids-Kommission. Kommissionen har sagt ja til at lave en undersøgelse blandt mænd, der dyrker sex med mænd. Og dermed er en lille del af den statslige sundhedssektor nu for første gang med til at drive udviklingen frem.
For Anne Raahauge viser det, at hensynet til hiv-forebyggelsen kan vinde over sociale og kulturelle tabuer om homoseksualitet.
Ved at betragte hiv og homoseksuelle som et praktisk spørgsmål om folkesundhed, er man kommet et lille skridt af vejen. Homoseksuelles rettigheder er ikke på dagsordenen, konstaterer Anne Raahauge.
– Havde man insisteret på at tale om menneskerettigheder, havde sagen været en helt anden. Al snak om seksuelle rettigheder og privatlivets fred lukker døre i Tanzania.
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren, som besøgte Tanzania i fjor på et rejselegat fra Danida
