Folkekirkens Nødhjælp klar til cyklonen Mahasen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

En voldsom cyklon med tilnavnet Mahasen ventes at ramme Bangladesh og Burma inden for få dage. Folkekirkens Nødhjælp er stærkt repræsenteret i området og klar til at hjælpe de op mod syv millioner mennesker, der kan blive berørt af katastrofen.

Tobias Moe, Folkekirkens Nødhjælp

Cyklonen Mahasen ligger lige nu over vandet cirka 1200 kilometer syd for den indiske by Kolkata. Den betegnes lige nu som kategori 1 cyklon og kan ramme kysterne med op mod 130 kilometer i timen:

”Det er vanskeligt at sige, hvor meget cyklonen løjer af, før den rammer land. Men vores lokale partnere i området opruster lige nu med alt, hvad de har, og gør sig klar til det værste,” siger katastrofekoordinator i Folkekirkens Nødhjælp, Christer Lænkholm.

I alt kan flere end syv millioner mennesker risikere at blive berørt af cyklonen.

Vigtige erfaringer

Store naturkatastrofer er desværre ikke ualmindelige i området, og Folkekirkens Nødhjælp har flere gange tidligere været dybt involveret i hjælpearbejdet, når tropiske storme og cykloner har slået ned i både Bangladesh, Indien og Burma. Sammen med de mange lokale partnere i ACT Alliance kan den store erfaring sikre en hurtig og effektiv hjælp til de nødstedte:

”Vi har arbejdet længe i området med at forberede folk bedre, til når store katastrofer rammer. Sammen med landsbyerne er der tegnet kort over, hvilke områder der først bliver oversvømmet, når floderne stiger – og hvilke områder, der aldrig bliver oversvømmet. Her skal folk løbe til,” forklarer Christer Lænkholm.

Derudover har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet med at forstærke eksisterende diger og bygge nye, samt opføre mere modstandsdygtige bygninger på piller af beton, som landsbyboerne kan samles i ved oversvømmelser:

”Vi håber på og regner med, at den indsats vil gøre, at folk nu er mere parat til at tage imod Mahase,” slutter katastrofekoordinatoren.