Folketingets verdensmåls-netværk udvider

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN’s Verdensmål (2030-netværket) har besluttet at udvide det understøttende udvalg, 2030-Panelet, så det nu tæller 22 skarpe profiler fra forskellige sektorer i det danske samfund, der alle arbejder aktivt med Verdensmålene. Det sker i forbindelse med, at flere medlemmer af panelet har fået nyt job, og at der derfor var en naturlig anledning til at se på sammensætningen.

2030-Panelet har eksisteret siden sommeren 2017 og har til formål at understøtte 2030-netværkets politiske arbejde gennem analysearbejde, sparring, videndeling og afholdelse af møder, konferencer mv. i samarbejde med 2030-netværket. 2030-panelet kan tage selvstændige initiativer og er ikke underlagt politisk instruktion fra netværket.

Læs mere: Christiansborg har fået et tværpolitisk 2030-netværk (28.04.2017)

Medlemmerne af 2030-panelet er alle stærke profiler med stor viden og erfaringer med arbejdet med Verdensmålene inden for deres respektive områder. Udvidelsen af panelet skal, ifølge formand for 2030-netværket, Kirsten Brosbøl (S), først og fremmest ses som et ønske om at få den bredest mulige sammensætning i panelet.

“I 2030-netværket sætter vi stor pris på de kapaciteter, som nu i knap et år har fungeret som vigtige sparringspartnere for os og allerede har sat gang i markante initiativer. Nu hvor vi alligevel skulle foretage ny-udpegninger, har vi haft et ønske om at få nye sektorer repræsenteret i 2030-Panelet, bl.a. de unge. Den nye sammensætning vil gøre panelet mere repræsentativt og tilføre nye, vigtige kompetencer,” siger Kirsten Brosbøl.

De nye medlemmer i 2030-panelet

  • Clara Halvorsen, Dansk Ungdoms Fællesråd
  • Kathrine Richardson, Professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet
  • Lene Dammand Lund, Rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)
  • Malene Thiele, CSR-chef, Dansk Erhverv
  • Mikkel Stenbæk Hansen, Direktør for Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH)
  • Pelle Pedersen, Chef for ansvarlige investeringer, PKA
  • Thomas Bustrup, Direktør, Dansk Industri
  • Thomas Ravn-Pedersen, Direktør, Verdens Bedste Nyheder

Desuden fortsætter Sara Krüger Falk, som hidtil har repræsenteret DI i panelet, med sin nye titel som direktør i Global Compact Denmark.

Hos 2030-Panelets formand, Professor emeritus ved Århus Universitet, Steen Hildebrandt, er der glæde over tilføjelsen af ny kapacitet og viden til panelet. Det viser nemlig, hvor stor ekspertise og høje ambitioner der er i det civile Danmark:

“Der er så mange spændende tanker tænkt og projekter i gang i Danmark, som danske politikere med fordel kan bruge i deres arbejde. At vi nu får et endnu mere slagkraftigt panel, viser bare bredden i det civile Danmarks ambitiøse tilgang til opnåelsen af Verdensmålene,” udtaler Steen Hildebrandt.

Ét af de nye medlemmer i 2030-Panelet er Clara Halvorsen, repræsentant fra Dansk Ungdoms Fællesråd. For hende viser udpegelsen af en DUF-repræsentant, at den yngre generation bliver fuldt anerkendt som en central aktør i arbejdet med opnåelsen af Verdensmålene.

“Danske unge spiller en vigtig rolle i implementeringen af Verdensmålene. Det er vores generation, der skal leve med konsekvenserne, hvis vi ikke kommer i mål inden 2030. Derfor er jeg og Dansk Ungdoms Fællesråd meget stolt over og glad for udpegelsen til panelet. Dermed kan unge få en stemme blandt de i forvejen stærke og skarpe stemmer i forummet. På den måde kan vi sammen, på tværs af generationer og sektorer, understøtte det politiske niveau og forhåbentlig bidrage til et markant løft i målenes opfyldelse,” siger Clara Halvorsen.

Hele panelet

  • Anja Phillip, Formand, Forbrugerrådet Tænk
  • Camilla Brückner, Direktør, UNDP’ nordiske kontor
  • Clara Halvorsen, Dansk Ungdoms Fællesråd
  • Claus Stig Pedersen, Direktør for bæredygtighed Novozymes
  • Henrik Skovby, Bestyrelsesformand, Dalberg Group
  • Jesper Nygård, Administrerende direktør, Realdania
  • Jonas Christoffersen, Direktør Institut for Menneskerettigheder
  • Karen Hækkerup, Administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer
  • Kathrine Richardson, Professor, Københavns Universitet
  • Laila Kildesgaard, Direktør, Kommunernes Landsforening
  • Laust Gregersen, Formand, Globalt Fokus
  • Lene Dammand Lund, Rektor, KADK
  • Malene Thiele, CSR chef, Dansk Erhverv
  • Mikkel Stenbæk Hansen, Direktør for Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH)
  • Nanna Højlund, Næstformand, LO & Formand, Kvinderaadet
  • Pelle Pedersen, Chef for ansvarlige investeringer, PKA
  • Sara Krüger Falk, Direktør, Global Compact Denmark
  • Simon Hansen, Regionsdirektør, C40
  • Steen Hildebrandt, Professor emeritus, Århus Universitet
  • Thomas Bustrup, Direktør, Dansk Industri
  • Thomas Ravn-Pedersen, Direktør, Verdens Bedste Nyheder
  • Troels Dam Christensen Sekretariatsleder 92-gruppen

Læs mere om 2030-netværket: https://www.2030netvaerket.dk/2030-panelet