På søndag den 1. august træder konventionen mod klyngebomber i kraft. Konventionen er vedtaget og underskrevet af 107 lande, og 37 af dem har ratificeret (folkeretligt tiltrådt) den.
– Det er en enorm landvinding for den internationale humanitære folkeret og beskyttelsen af civile. De 37 lande har forpligtet sig til ikke at bruge, lagre og producere de grusomme våben, siger Eva Veble, leder af Folkekirkens Nødhjælps humanitære minerydnings program.
Eva Veble har spillet en aktiv rolle i kampagnen mod klyngebomber som bestyrelsesmedlem af sammenslutningen ’Koalitionen mod Klynge-bomber’ (CMC). Hun håber, at den store tilslutning til konventionen vil presse endnu flere lande til at skrive under.
– Men arbejdet slutter ikke her. Vores opgave er nu at sikre, at ofrene for klyngebomber får hjælp så hurtigt som muligt. Det gælder både menne-sker, der er lemlæstede eller har mistet deres pårørende, og dem, der ikke kan dyrke deres jord, fordi der ligger klyngebomber, siger Eva Veble.
Folkekirkens Nødhjælp har i øjeblikket minerydningshold til at rydde klyngebomber i Libanon. Her ligger bomberne stadig i den sydlige del af landet efter krigen med Israel i 2006.
Klyngebombekonventionen er kulminationen på Oslo-processen, som var en åben og tidsbestemt diplomatisk proces båret frem af en række lande i fællesskab med ’Koalitionen mod Klyngebomber’, Den internationale Røde Kors Komité og FN.
Herhjemme har Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Dansk Røde Kors aktivt arbejdet for, at den danske regering skulle underskrive konventionen. Danmark var et af de første 30 lande, der ratificerede traktaten.
Yderligere oplysninger hos:
Malene Haakansson, pressemedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp:
mobil: 29 69 91 25
