Foreningen Oprør fastholder støtte

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Foreningen Oprør vil på sin hjemmeside fortsat opfordre til at indsamle penge til militante organisationer som palæ stinensiske PFLP og colombianske FARC, der begge optræder på EUs terrorliste, skriver TV2 Online onsdag.

Foreningens talsmand, Patrick Mac Manus, sigtes for overtrædelse af terror­lovgivningen. Men det vil være en krænkelse af foreningens ytringsfrihed at forlange teksten på hjemmesiden væk, siger han.

Foreningen opfatter EUs terrorliste som en politisk tilkendegivelse, ikke et juridisk dokument. Og man kan ikke dømme folk, bare fordi PFLP og FARC befinder sig på den liste, pointerer Patrick Mac Manus.

– EUs terrorliste har gjort det muligt at omdefinere en intern modstandsbevægelse, så den bliver betragtet som en afart af den internationale terrorisme. Men i f.eks. Colombia er det staten, der er problemet, ikke modstandsbevægelsen, mener Mac Manus.

Han fastholder, at det ikke er ulovligt at overdrage penge til organisationer som PFLP og FARC. – Det skal i hvert fald afgøres af en domstol, siger han.