Det skriver Københavns Universitet i en presemeddelelse.
“I 1625 regnede Katlas aske ned over havnen i Bergen i Norge, så skibenes sejl blev farvet sorte. Alene ud fra størrelsen på askelagene fra 1625 og 1755 er der ingen tvivl om, at disse udbrud var større end udbruddet i 2010, hvor ingen synlig aske faldt over Europa”, forklarer Johanne Schmith og fortsætter:
“Min forskning viser, at Katla er mere farlig end hidtil antaget og med den nye viden om fortidens katastrofer, kan vi forberede os på hendes næste store udbrud.”
Vulkan-oplysninger skal sikre luftrummet
Et af hovedformålene med Johanne Schmidts Ph.d.-projekt var at indsamle data fra de historiske vulkanudbrud og beregne størrelsen på askekornene, højden på askeskyen og mængden af materiale, der blev udspyet pr. tidsenhed.
Oplysningerne skal fremover bruges af VAAC, som er et globalt netværk, der overvåger vulkaner, til at lave real-time modeller af askeskyernes udbredelse, så luftrummet i berørte områder kan lukkes for flytrafik.
“Det virker helt vanvittigt, at ingen har lavet en modellering for Katla. Katla er vurderet til at være en af de farligste islandske vulkaner i samtlige farevurderingsrapporter og den har været den mest produktive vulkan siden Island blev befolket for omkring 1100 år siden,” fortæller Johanne Schmith.
Deltager i finalen i Ph.d.-Cup
Johanne Schmith fra er med i finalen i Ph.d.-Cup, som sendes på DR den 27. april. Her vil hun fortælle om sin forskning i islandske vulkaner og om indsamlingen af over 100 askeprøver fra to store vulkanudbrud i 1625 og 1755.
Geolog Johanne Schmith fra institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet arbejder med fysisk vulkanologi, hvor hun indsamler og beskriver vulkansk aske for derefter at bruge fysiske modeller til at forstå de vulkanudbrud, som dannede asken.
Hendes Ph.d.-projekt indeholder mere end et hundrede prøver af aske fra det sydøstlige Island fra de to askelag, som blev dannet, da vulkanen Katla gik i udbrud i 1625 og i 1755 og asken regnede ned fra himlen.
