Kommentar af Søren Dyck-Madsen
Udspil til EUs klimamål i 2030 holder ikke temperaturstigningerne under de to grader, som videnskaben anbefaler, og der mangler bindende mål for de enkelte medlemslande.
EU-Kommissionen fremlagde i januar sit udspil til klima- og energimålsætninger for EU i 2030.
Det indeholder en bindende målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 40 procent i forhold til 1990 internt i EU.
40 procent-målet er for så vidt en sejr for den grønne fløj i Kommis-sionen, da en række kommissærer ønskede et svagere mål.
Men for klimaet er målet ikke nok, da det ikke lever op til den globale konsensus om maksimalt to graders tempe-raturstigning. Så skulle målet snarere have været 55 procents reduktion.
Kommissionens udspil opstiller desværre ikke bindende VE-mål for de enkelte medlemslande på trods af, at det nuværende mål om 20 pct. vedvarende energi i 2020, fordelt på landene, har været ganske effektivt for reduktion af udledningen af drivhusgasser.
Udspillet indeholder i stedet et mål om at nå 27 pct. vedvarende energi i 2030 for EU som helhed, og altså ikke fordelt på medlemslandene.
Det skal ”gennemføres på en fleksibel måde”, men hvordan dette skal håndhæves, er ikke beskrevet. Det giver en betydelig investeringsusikkerhed i vedvarende energi, som risikerer at sætte udbygningen i stå.
Udspillet foreslår heller ikke mål for energieffektivisering (EE) i 2030 på trods af, at dette formentligt er det billigste og mest jobskabende indsatsområde.
I stedet skal man afvente indspil fra alle landene sidst i april 2014, som aftalt i Energieffektiviseringsdirektivet (EED).
Dette peger klart på, at Kommissionen ikke forventer bindende nationale mål på EE, men i stedet satser på en styrkelse af de bindende virkemidler, som er aftalt i EED.
Et af Kommissionens vigtigste virkemidler er CO2-kvotehandelssystemet, men dette har ikke virket efter hensigten.
Kommissionen foreslår derfor en ”reserve-bank”, som skal sikre, at markedet ikke fortsat er oversvømmet af for mange ubrugte udledningsrettigheder også efter 2020. Men forslaget er alt for begrænset og vil medføre, at der frem til 2030 fortsat vil være et alt for stort overskud af kvoter på markedet.
Så alt i alt er udspillet fra Kommissionen for svagt i forhold til den klimaopgave, som det skulle løse.
Hvis EU vil leve op til to graders målet, skal forslaget forbedres kraftigt i den kommende tid. Hvis ikke, så risikerer udspillet både at skade EU internt og at lægge et alt for lavt ambitionsniveau for de internationale klimaforhandlinger i Paris i 2015.
Søren Dyck-Madsen er klima- og energimedarbejder i Det Økologiske Råd.
Kilde: 92-gruppens nyhedsbrev nr. 92, februar 2014
