Af Dan Larsen
journalist
1. december startede den første nationale uddeling af 100.000 XO-maskiner i Uruguay (Proyecto Ceibal) i et præsidentielt projekt om at give hvert eneste barn i landet en af disse bærbare computere.
Næste land forventes at blive Peru, der har bestilt 260.000. Det store vision er, at alle verdens børn skal have en bærbar for at komme ind i informationssamfundet.
Der er gået international konkurrence i at producere billige computere til u-lande. Drivkraften bag initiativet var det amerikanske universitet, MIT, som i 2005 startede projektet OLPC (One laptop Per Child) (www.laptop.org).
Det skete i håb om at kunne bringe moderne teknologi og internetadgang ud til verdens børn for 100 US dollar (ca. 500 kr.) pr. computer. Metoden var avanceret og billig teknologi i masseproduktion.
Aftaler blev indgået med regeringer i Argentina, Brasilien, Cambodia, Costa Rica, Dominikanske Republik, Ægypten, Grækenland, Libyen, Nigeria, Pakistan, Peru, Rwanda, Tunesien, USA og Uruguay, men da det kom til stykket var der ikke penge bag de mange gode intentioner. Så OLPC-projektet humper lidt derudaf.
Meningen var, at regeringer skulle købe OLPC-projektets XO-maskiner i bundter af en million for at bringe prisen helt i bund. Da bekræftede ordrer ikke blev til virkelighed, er prisen per styk landet på ca. 150 dollar i stedet for 100.
For at skubbe udviklingen i gang har projektet tilladt salg til private i USA og Canada for 299 dollar ud fra konceptet om “køb to og giv den ene til et barn i et u-land”. Responset har været enormt, og der er lige nu ventelister på at få XO-maskinerne i de rige lande. Privatsalget sluttede 31/12.
Som altid med innovation er det vigtigste at få visionen og vise, det kan lade sig gøre. Derefter forsøger andre at kopiere konceptet. Således også med XOen. Prototypen blev fremvist første gang i 2005 af FNs generalsekretær Kofi Annan ved verdens-topmødet om informationssamfundet i Tunis.
Det amerikanske TV-program 60 Minutes afslørede i sommeren 2007, at verdens førende chip-producent, Intel, havde sat et konkurrerende projekt i gang for at forhindre OLPC-projektet i at slå igennem på de attraktive u-landsmarkeder.
OLPCen bruger billige AMD-chips og ikke Intels. Professor Nicholas Negroponte, professoren bag dette non-profit projekt, kaldte det skamløst. Intels handling blev betegnet som en skandale.
Den 17. juli 2007 skiftede Intel mening og bad om godt vejr og hoppede med på non-profit vognen. Firmaet blev optaget i projektets bestyrelse. Intel har dog ikke stoppet markedsføringen af sin Classmate computer til præcis det samme marked som XOen.
Classmate produceres af det store Asustech, men er ikke teknisk noget særligt. Efterligningen har hverken samme interessante styresystem eller de banebrydende muligheder for at danne netværk og komme online på internet. Classmate er en dårlig, dyrere og inferiør “efterligning”.
Nu efter et halvt år er uenigheden mellem OLPC og Intel blevet så stor, at Intel har forladt projektet igen.
XO-maskinerne er sendt i mindre bunker til børn og lærere i flere lande, og resultaterne er yderst tilfredsstillende, rapporterer flere medier – herunder DR P1s Harddisken.
De små skriggrønne maskiner er designet til at overleve under de strengeste vilkår – herunder vand, støv, varme, sol og manglende strøm. De kan lades med solbatterier og mekaniske ting som håndsving.
Maskinen har ingen bevægelige dele (som en harddisk), for apparaterne fungerer via netværk. Styresystemet er designet til børn og ikke-computerkyndige brugere.
Det er ret komplicerede projekter teknisk (for de voksne), fordi der skal skabes internet-forbindelser til alle ude i landsbyerne. Innovation må bruges, og der sættes trådløse forbindelser op på vandtårne, mobiltelefonmaster og så videre.
De tunge dele af projekterne varetages af internationale leverandører. I øvrigt er dette non-profit projekt støttet af en række firmaer herunder Google, News Corp., Nortel Networks og Brightsstar.
Ivan Kristic skriver om oplevelsen (han uddelte de første i Uruguay) og viser fotos på www.radian.org/notebook/first-deployment
Dan Larsen er mangeårig journalist og redaktør med erfaring fra Den 3. Verden, herunder længere ophold i Bolivia i Sydamerika, hvor han bl.a. har bistået indianerorganisationer med at gå på nettet. Han var i efteråret medstifter af den nye almennyttige forening, der nu står for nyhedstjenesten u-landsnyt.dk
Se også www.blogbyblog.dk
