Purpurøje er en plante, der anvendes som medicin i behandling af leukæmi. Det store amerikanske medicinalfirma Eli Lilly udviklede i 1960’erne en effektiv medicin fra planten, som i dag er anvendt i hele verden. Planten stammer imidlertid fra Madagasca, hvor den i århundreder er blevet brugt som traditionel medicin.
Purpurøje er blot ét eksempel på, at meget medicin stammer fra naturrige og afsides egne, og at oprindelige folk i de områder har en omfattende viden om den. Utallige plantearter med medicinske egenskaber er sandsynligvis ikke opdaget endnu eller kendes kun af oprindelige folk, som lever tæt på naturen. En stor del af den viden risikerer imidlertid at gå tabt, viser et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS tidligere i juni.
Årsagen er, at mange af de oprindelige folkeslags sprog er ved at forsvinde.
”Vores studie tyder på, at hvert sprog for oprindelige folk rummer unik viden, som kan være anvendelig for andre samfund, der søger potentielt gavnlige medicinske midler. Derfor vil den forventede udryddelse af op til 30 procent af de oprindelige folks sprog ved slutningen af det 21. århundrede være en væsentlig hæmsko for menneskehedens mulighed for medicinske opdagelser,” konkluderer forskerne bag studiet.
Har undersøgt 236 sprog
Forskerne er kommet frem til konklusionen ved at undersøge 236 sprog fra oprindelige folkeslag i Nordamerika, på Ny Guinea og i det nordvestlige Amazonas. Her har de fundet 3.597 medicinske plantearter med i alt 12.495 medicinske egenskaber.
Over tre fjerdedele af de medicinske egenskaber er imidlertid kun at finde i et enkelt sprog, viser undersøgelsen. I det nordvestlige Amazonas er der tale om hele 91 procent. Denne eksklusivitet gør, at der er en større risiko for at tabe den medicinske viden, mener forskerne.
“De fleste oprindelige folk deler deres viden oralt. Derfor ville denne [medicinske, red.] videns modstandsdygtighed være højere, hvis den er delt bredt mellem grupper af oprindelige folk, der taler forskellige sprog,” ræssonerer de.
Det betyder, at store mængder af medicinsk viden risikerer at gå i glemslen, når sprogene langsomt uddør. Forskerne påpeger, at oprindelige folk har en sofistikeret viden om planter og deres egenskaber, som er indkodet i deres sprog.
“Hvert af de oprindelige folks sprog er derfor et unikt reservoir af medicinsk viden – en rosettesten, der kan udrede og bevare naturens bidrag til mennesker,” lyder det i studiet med henvisning til den berømte stentavle, der gjorde det muligt at oversætte egyptiske hieroglyffer.
Biopirateri og deling af udbytte
I tilfældet med purpurøje har medicinalirksomheder tjent mange penge på dens gavnlige egenskaber. De oprindelige folk har imidlertid ikke tjent en krone.
Det kaldes også biopirateri. Det er en betegnelse for en situation, hvor multinationale selskaber tager patent på planter, der i forvejen har været kendt af oprindelige folk. Nogle gange er der tale om, at selskaberne får patent på produkter, der har være kendt lokalt i forvejen.
“Farmaceutiske virksomheder trækker jævnligt på traditionel viden til at identificere planter eller stoffer med medicinske egenskaber. Virksomheder kan patentere den sammensætning og proces, der opstår som følge af forskning og udvikling, inspireret af traditionel viden. Ofte er de lokalsamfund, der gjorde opmærksom på planternes nyttige egenskaber, ikke omfattet af dette, og i nogle tilfælde kan det endda gøre det vanskeligt for dem at gøre brug af deres egne opdagelser,” lyder det i et udkast til en betænkning af udvalget for udvikling i EU-parlamentet.
I et andet eksempel lykkedes det at få trukket et patent tilbage på gurkemeje. To forskere fra University of Mississippi fik i 1995 patent på at bruge planten som salve til sårheling. Gurkemeje, som de fleste nok kender som et strålende orange krydderi, er en rodplante, som i århundreder er blevet anvendt i Indien til netop sårbehandling, og den er også beskrevet i gamle tekster på sanskrit. Derfor blev patentet ophævet efter indiske myndigheder anlagde sag ved USA’s patentkontor.
For at undgå biopirateri har FN under Konventionen om biodiversitet vedtaget en tillægsprotokol ved navn Nagoya-protokollen. Formålet er at sørge for lige adgang til genetiske ressourcer og en rimelig og retfærdig deling af udbyttet.
Det sker til tider, at der bliver lavet aftaler om planter, hvor en del viden stammer fra oprindelige folk. I Sydafrika har myndigheder, virksomheder og lokalbefolkninger lavet en aftale om, at en vis procentdel af indtægterne fra den lukrative forretning med rød te – eller rooiboste – går til oprindelige folk.