CPH:DOX: Det var et fyldt Teater Grob, der havde sat sig til rette for at opleve livet i pseudo-staten Transnistria – et land med et BNP som Ugandas.
Af Laura Lindegaard
Det var en syret, humoristisk, men også lille fortælling om en for omverdenen ukendt tidslomme på grænsen mellem EU og Rusland.
Transnistria er ikke, som stater er flest. Først og fremmest fordi den ikke er anerkendt af nogen andre end dem selv, så selvom de 500.000 indbyggere har både præsident, eget pas og retssystem, ser der ikke ud til at ske meget andet end internt at opretholde en romantisk forestilling om forgangne tider, da Moldova, som Transnistria officielt er en del af (men i krig og våbenhvile mod), var sovjetisk republik.
Transnistrias eneste støtte får de fra Rusland, der støtter sociale og kulturelle ydelser. Igennem denne støtte opretholdes en tro på det tidligere Sovjets fortræffeligheder – et billede de statslige medier sørger for at opretholde troen på helt i propagandaens ånd. Der vises lange sekvenser af absurde militærparader, hvor soldaterne fremviser yderst kreative serier af synkrongymnastik, der giver mindelser om OL i synkronsvømning – dog her med en underliggende alvor, der gør det til et endnu mere vanvittigt syn, end synkronsvømning nogensinde bliver.
Et forfaldent paradis
Det tjekkiske filmhold tilbragte 4 måneder i staten og fik kontakt med både støtter og modstandere af denne plastiske konstruktion. Vi møder unge piger, der ihærdigt forsøger at argumentere for, hvorfor, hvad deres præsident kalder Paradis, nu også er det bedste sted på jorden, mens omgivelserne pigerne befinder sig i, viser, at hvis det her er paradis, er det et temmelig forfaldent et af slagsen.
Og heri ligger humoren i filmen. For samtidig med at borgerne, og især præsidenten i diverse tv-taler, skamroser deres lille land, oplever man skellet mellem virkeligheden og den fantasiverden, de lever i. Det er komisk og virkelig trist på samme tid. Men man møder også borgere, der er modstandere af systemet og som betegner det som et fængsel, eller som titlen indikerer, en fæstning.
Filmen fascinerer i fremvisningen af en syret og fremmed virkelighed, så fjern fra det europæiske projekt og dog så tæt på rent geografisk. Samtidig ender man, grundet den underliggende humor, ikke i ren depression over at være tilskuer til Transnistrias absurditeter. Måske også fordi filmen slutter med et præsidentskifte og en forhåbning om, at nye tider er på vej.
Ikke kun ulighed mellem Nord-Syd
Filmen blev vist i samarbejde med Magasinet Udvikling, og under introduktionen til filmen blev det nævnt at Transnistria har en BNP på størrelse med Ugandas. Det er tankevækkende, at uligheder verdens nationer (og pseudo-nationer) imellem ikke kun kan skæres ud i en Nord-Syd konstellation, men også findes i Europas baghave. Det er bestemt Fortress’ force, at den fremviser en verden, de færreste kender til – det er oplysning med et humoristisk tvist, og det kan anbefales at blive oplyst på den måde.
Pevnost (Fortress) (Tjekkiet, 2012, 72 min.)
Instruktør: Lukas Kokes & Klara Tasovska. Manus: Lukas Kokes, Klara Tasovska. Kamera: Lukas Kokes. Klip/Edit: Lukas Kokes, Klara Tasovska. Producer: Tomas Hruby, Pavla Kubeckova. Produktion: nutprodukce s.r.o.. Engelsk uden undertekster.
CPH:DOX sluttede i dag mandag med de sidste ekstravisninger, og det er ikke muligt at se filmen i danske biografer længere.
