BRUXELLES: Midt i de tragiske begivenheder i Israel og i Gaza har EU’s udenrigspolitik været igennem en lettere kaotisk slingretur de seneste par døgn. Efter forventelig EU-fordømmelse af terror og vold mod civile og gidseltagning, blev det mandag meldt ud fra Kommissionen, at EU vil stoppe al økonomisk støtte til det palæstinensiske selvstyre. Den melding var ikke uden dramatisk rækkevidde, fordi EU er selvstyrets vigtigste donor. Og den var i strid med mange års EU-politik, der altid går på to ben: Støtte til selvstyret og en to-statsløsning, men med accept af Israels ret til at forsvare sig mod terror.
Der gik dog heller ikke mange timer før tvivlen bredte sig. Den politiske melding kom nemlig kun som et tweet fra Olivér Várhelyi, den ungarske EU-Kommissær med ansvar for EU’s naboskabspolitik, der omfatter Israel og Palæstina. Várhelyi har ikke kompetence til egenhændigt at smække med låget på pengekassen, der stammer fra EU’s 27 medlemslande, og heller ikke til at agere på hele EU’s vegne i en politisk højspændt atmosfære. Få timer senere blev Várhelyi undsagt af den slovenske EU-kommissær Janez Lenarčič med ansvar for krisestyring, der sagde at EU’s humanitære bistand til nødlidende palæstinensere vil “fortsætte så længe det er nødvendigt.”
Op ad mandag aften kom EU’s udenrigsminister, den høje repræsentant, Josep Borrell, med en total kontraordre, der sagde at ”EU ikke vil suspendere betalinger”, da det ville ”straffe alle palæstinensere” og ”skade EU’s interesser i regionen og have tilskyndet terroristerne”. Den kurs blev genbekræftet af det Josep Borrell kaldte ”et overvældende flertal af EU-lande” på et udenrigsministermøde tirsdag.
Ved siden af det blev det dog tilføjet, at EU’s økonomiske støtte til selvstyret vil blive underlagt en ”hasterevision for at sikre, at ingen EU-midler indirekte går til understøtte terror-organisationer, der angriber Israel”.
Dansk støtte undersøges også
Fra dansk side har regeringen har besluttet at sætte den danske udviklingsstøtte til Palæstina på pause. Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) sagde tirsdag: ”Det er meget vigtigt at understrege, at vi ikke trækker al støtte til Palæstina helt i fremtiden, men sætter den på pause for at evaluere den. Det er utilstedelige handlinger, terrorisme og aggression af allerværste karakter, der er sket, og det skal vi selvfølgelig være meget sikre på, at danske penge ikke indirekte er med til at støtte ”.
Læs også: Danmark sætter udviklingsstøtte til Palæstina på pause
Hvad EU præcist vil gøre med betalinger til selvstyret, er det lidt sværere at blive klog på. EU’s pressemeddelelse slutter nemlig med lidt kryptisk at konstatere: ”I mellemtiden, da der ikke planlagt udbetalinger, bliver der heller ikke nogen udsættelse af betalinger”.
Det viser sig dog at være en sandhed med visse modifikationer. Europa Kommissionens egen oversigt over støttebetalinger til det palæstinensiske selvstyre viser, at der i henholdsvis 2021 og 2022 blev allokeret 224 og 186 millioner euro, mens der i 2023 intet er allokeret, når der bortses fra 82 millioner euro fra EU, der går direkte til FN’s flygtningearbejde i UNWRA.
Der er en forklaring på, at den budgetterede hjælp på 168 millioner euro for 2023 til selvstyret for ikke er kommet videre i årets tiende måned. Og forklaringen hedder igen Olivér Várhelyi, samme ungarske EU-Kommissær, der mandag gik solo med meldingen om, at ville blokere betalinger til selvstyret.
En højtplaceret EU-kilde siger til Globalnyt: ”Den interne kommandovej er at EU’s betalinger for 2023 til selvstyret først skal sendes til administrativ behandling gennem NDCI-udvalget (Neighbourhood, Development and International Cooperation Instrument). Men det er Kommissær Várhelyis bord, og han har sat sig på allokeringen ved ikke at sende sagen til behandling i udvalget. Den er blokeret”.
Internt i Kommissionen er Várhelyi allerede kendt for sin ubetingede støtte til Israel og fjendtlighed overfor det palæstinensiske selvstyre
Kilden bekræfter at kommissær Várhelyi derfor kan siges at været gået ud med stor fanfare mandag med sit tweet om at ville bremse de samme EU-betalinger til selvstyret, som han faktisk allerede har bremset i flere måneder ved at sidde på sagen. Internt i Kommissionen er Várhelyi allerede kendt for sin ubetingede støtte til Israel og fjendtlighed overfor det palæstinensiske selvstyre.
”Det er er trist, at denne interne EU-magtkamp, nu skal stjæle fokus fra den tragiske situation i Mellemøsten,” siger kilden.
“EU har ikke ligefrem brilleret”
Fra Bruxelles tænketanken CEPS, Centre for European Policy Studies, siger Associate Senior Fellow, James Moran, der er tidligere diplomat i Mellemøsten: ”Det har været et uheldigt forløb de sidste 48 timer, EU har ikke ligefrem brilleret. Várhelyi havde helt klart ikke konsulteret med sin kollegaer hverken i Kommissionen eller i EU’s medlemslande før meldingen. Det er et kommunikationsnedbrud for EU”.
I mellemtiden er Várhelyi så blevet trumfet af udenrigschef Josep Borrel – i hvert fald på papiret – og der mange gode grund til at EU ikke skal lukke for hjælp til selvstyret, siger James Moran:
”Alle palæstinensere skal ikke lide under den beslutning, for det overvældende flertal blandt dem intet har at gøre med Hamas’ ugerninger. Du risikerer blot at svække de moderate kræfter og styrke fanatikerne, der så vil kunne pege på for eksempel Iran som en bedre kilde til økonomisk hjælp”.
James Moran tror ikke, at det lovede eftersyn af støtten til selvstyret, der nu bliver sat i gang, vil kaste meget nyt af sig: ”Der er allerede et væld af check og kontrolmekanismer bygget ind i EUs støtteprogrammer netop for undgå at komme til at støtte Hamas-aktiviteter. De er selvfølgelig ikke 100 procent vandtætte, for det er umuligt, når Hamas de facto er regeringen i Gaza. Men nu bliver kontrollen gjort endnu stærkere”.
James Moran understreger, at der til dato ikke er beviser for at EU-penge er gået til Hamas:
”Anklagerne om at det skulle foregå er automatreaktioner. I sidste ende er det i Israels langsigtede interesse at selvstyret fungerer. Israelerne arbejder sammen med det på mange områder, for eksempel dets politi. Uden det ville det være kaos. Men blodet flyder lige nu, så der bliver ikke tænkt klart”.
Jacob Langvad er journalist, EU-korrespondent i Bruxelles, lærebogsforfatter og blandt andet arrangør af EU-efteruddannelseskurser.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
