Line Wolf Nielsen er netop udsendt til Nepal som udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke (MS).
Den 30-årige journalist skal som informations-medarbejder være i hovedstaden Kathmandu, hvor hun skal assistere både MS og de lokale samarbejdspartnere. Line Wolf Nielsen kommer fra en stilling som journalist på programmet Go Morgen Danmark.