Fredsforhandlinger om Darfur brudt sammen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Bestræbelserne på at løse konflikten i Sudans Darfur-provins ligger i ruiner, efter at de sorte oprørsgrupper har forladt fredsforhandlingerne i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba, skriver Politiken mandag.

Kun lederne af de stridende parter kan få processen i gang igen, siger Hamid Algabid, den Afrikanske Unions mægler.

Algabid ledede sidste uges fejlslagne forsøg på at afslutte den 18 måneder lange konflikt mellem arabiske nomader og sorte fastboende, som har udløst en af verdens værste humanitære katastrofer. Oprørsgrupperne menes ikke villige til at gå på kompromis, da de mener, regeringen er presset takket være de internationale protester over blodsudgydelserne i Darfur.

Oprørsgrupperne stiller 6 betingelser, herunder afvæbning af de arabiske Janjaweed-militser, som beskyldes for massakrer på den fastboende sorte befolkning, og retsforfølgelse af de ansvarlige for den etniske udrensning.

Regeringen, som er i ledtog med Janjaweed, har erklæret sig villig til at tale om kravene, men afviser dem som en forudsætning for forhandlingerne, anfører Politiken.