Det er FN´s internationale fredsdag i dag fredag den 21. september. Det markeres blandt andet med en fredskoncert i London, en koncert som kan følges live fra London på UNDP’s hjemmeside. Elton John og James Morrison er blandt de optrædende. Koncerten starter kl. 20.30.
FN’s internationale fredsdag sætter fokus på arbejdet for at skabe fred, sikkerhed og udvikling. Over 1,5 milliarder mennesker skønnes at leve i lande med krig, voldelige overgreb eller høj kriminalitet. FN forsøger med denne dag at få parter i konflikt og voldelige grupper til at holde fred.
I London er der på dagen arrangeret en fredskoncert, som kan ses via live streaming på www.UNDP.dk
Koncerten i London finder sted på Wembley Arena, hvor bl.a. Elton John og James Morrison optræder. Jude Law og Lily Cole vil være konferencier, mens FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon og chefen for UNDP Helen Clark leverer videohilsner sammen med en række prominente folk fra hele verden. Der vil også være taler og fremvisning af en kortfilm om initiativet ’Peace One Day’.
FN’s internationale fredsdag blev første gang fejret i 2001, efter FN’s generalforsamling udnævnte den 21. september til international fredsdag. I 2010 markerede hele 192 lande og 28 internationale organisationer dagen med aktiviteter i 31 lande.
Den internationale fredsdag har været med til at skabe midlertidige fredsaftaler og humanitære pusterum i krigszoner over hele verden, hvilket har givet adgang til folk i nød for humanitære organisationer og reduceret volden og dødstallet.
Mere information og adgang til live streamingen på www.undp.dk.
For yderligere information: : Mette Fjalland, Kommunikation og Liaison Officer, UNDP’s nordiske kontor, [email protected], +45 51 83 62 28.