Der er ”moderate” tegn på, at den økonomiske vækst i EU ikke i lige så høj grad bygger på et miljøskadeligt forbrug af verdens naturressourcer. Desværre er det til gengæld gået meget ned ad bakke på det seneste med udviklingsbistanden.
Det fremgår af en vurdering af EU’s bæredygtige udvikling, der blev offentliggjort i forrige uge. Den er lavet af Eurostat, EU’s statistiske organisation.
Vurderingen er den sjette af slagsen, og den vurderer EU’s strategi for bæredygtig udvikling (Strategy for Sustainable Development: SDS), der blev lanceret af Det Europæiske Råd i 2001.
Strategien går kort fortalt ud på at forbedre livskvaliteten for nuværende og fremtidige generationer på en bæredygtig måde.
Den er yderst relevant, da verdens nationer senere i denne måned skal vedtage FN’s nye verdensmål i New York.
Det betyder, at strategien indeholder en meget bred vifte af politikområder. Den 335 sider lange vurdering strækker sig dermed over forskellige områder som forbrug, klimatiltag, god regeringsføring og globalt partnerskab, herunder udviklingsbistand.
De forskellige områder vurderes med 4 meteorologiske symboler alt efter de fremskridt, der er sket i det pågældende felt. Politikområdet vurderes både ud fra det lange og det korte perspektiv. Det lange perspektiv er fra 2000, mens det korte perspektiv dækker over de seneste 5 år.
Mørke skyer og lyn over udviklingsbistanden
Udviklingsbistanden er i den forbindelse i den korte periode karakteriseret med en mørk sky og et lyn – den værste kategorisering af dem alle.
Det skyldes, at man er langt fra at opnå målsætningen om at yde 0,7% af den samlede økonomi til verdens fattige – og man er faktisk kommet længere væk fra målsætningen de seneste år.
Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker har flere gange tordnet mod medlemslande, der skærer i udviklingsbistanden, senest i den store State of the European Union-tale onsdag. Men det har ikke hjulpet stort.
I den lange periode beskrives udviklingen som ”moderat ugunstigt” i relation til at nå målet. De seneste fem år bliver imidlertid beskrevet som ”klart ugunstige” med hensyn til indfrielsen.
Det går altså den forkerte vej. Der var en lille stigning i EU’s støtte til verdens fattige fra 2000 til 2013, mens der var et lille fald i den femårige periode fra 2008 til 2013.
Den økonomiske krise, der ramte i 2008, har noget af skylden, lyder det i vurderingen. Men alt i alt er EU slet ikke på sporet til at nå målet om at bidrage til verdens fattige lande med 0,7% af BNP.
Til gengæld er der flere andre solstrålehistorier i afsnittet om globalt partnerskab, der handler om EU’s forhold til lande i Syd. Det gælder både import fra udviklingslande og de mindst udviklede lande, hvor fremskridtene er positive.
Derudover er der lyse udsigter for målet om at levere en større del af udviklingsbistanden til de mindst udviklede lande. Her har EU leveret bedre i den korte end den lange periode, så det går den rigtige vej.
Den økonomiske krise har fremmet bæredygtigt forbrug
Der er også fremskridt at spore i målet om at omstille til mere bæredygtige former for forbrug og produktion. EU’s langsigtede strategi er at afkoble den økonomiske vækst fra øget ressourceforbrug og dermed fra miljøforringelser.
Denne idé er ligeledes blevet formuleret som et såkaldt ”flagskibsinitiativ” i EU’s 2020-plan. Målet er, at den samlede økonomi i EU skal vokse, mens vores forbrug af ressourcer falder.
Det er lykkedes både i den lange og den korte tidshorisont. Dette kan imidlertid meget vel skyldes den økonomiske krise. Det er derfor et spørgsmål om en omstilling til mere bæredygtige former for produktion og forbrug faktisk har fundet sted, lyder det i vurderingen.
Der er store plusser til EU for indsatsen for at reducere klimaskadelige udledninger. Hvis den positive udvikling forsætter, kan EU faktisk overpræstere i forhold til 2020 målet om at reducere udledning af drivhusgasser med 20%.
EU ikke klar til FN’s verdensmål
En ”strestest” har ellers vist, at EU’s nuværende kurs ikke er lovende i forhold til at indfri de nye verdensmål. Undersøgelsen er lavet af Bertelsman Foundation, den største private non-profit fond i Tyskland.
Store lande som Frankrig, Tyskland, Grækenland og Ungarn er langt fra målsætningerne, skriver EU-nyhedstjenesten Euractiv.
Det er særligt omstillingen til bæredygtig produktion og forbrug, der halter.
Danmark regnes sammen med Sverige, Norge, Finland og Schweiz som lande, der har et godt udgangspunkt for at indfri de ambitiøse løfter i verdensmålene.
Man kan læse en kort briefing om vurderingen her: http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/6976338/8-01092015-BP-EN.pdf/90c40a2d-bed9-4292-8103-1034641b7722
Hele vurderingen kan læses her: http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-statistical-books/-/KS-GT-15-001
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
