Høringssvar af Alexander Ege (Mellemfolkeligt Samvirke)
Det må bekymre, at bekæmpelse af alle former for ulighed er udeladt i Danidas udkast til en opdateret politik for NGOerne – og udspillet er alt for uambitiøst, når det drejer sig om at inddrage det folkelige bagland i nye former for u-landsoplysning.
Det er nogle af hovedpunkterne i Mellemfolkeligt Samvirkes høringssvar om den nye civilsamfundspolitik, indsendt af organisationens politiske rådgiver.
Og hvor det i øvrigt konstateres, at det politisk stærkt opreklamerede begreb “grøn vækst” ikke automatisk fører til fattigdomsreduktion.
Om uligheden hedder det specifikt:
Vi er bekymrede over, at en formulering om at bekæmpe ulighed er udeladt i hovedmål-sætningen.
Vi mener det er væsentligt for CS-politikken (om NGOerne), at den generelle danske strategi ”Retten til et bedre liv” sætter sig som mål at tage fat om ulighed.
Og ikke blot forstået som økonomisk ulighed, men også ud fra et rettighedsperspektiv, lighed mellem kønnene og mellem forskellige grupper i befolkningen.
Man bør eksplicit nævne, at CS skal være med til at bekæmpe økonomisk ulighed på s. 13, så sætningen kommer til at lyde: ”…that civil society has the space and capacity to combat poverty and economic inequality, promote human rights…”;
Om u-landsoplysningen anføres det:
Vi mener, at afsnittet om oplysning og folkelig forankring om og af udviklingsbistanden er for uambitiøst.
De danske CS-organisationer repræsenterer et meget bredt felt af folkeligt engagement, der både er i stand til at reflektere kritisk over dansk praksis og fungere som ide-basis for nye ideer og partnerskaber
En klarlæggelse af holdningen til de danske CS-organisationers rolle ville her være på sin plads.
I forlængelse af den overordnede linje i politikken mener vi det ville være på sin plads, at politikken fremlagde en vision for, hvordan oplysningsarbejdet kan være med til at øge engagement og folkelig aktivitet i forbindelse med udviklingsarbejde.
Svaret i øvrigt
Vi bifalder, at der nu er udarbejdet en retningsgivende politik, som skal guide ikke bare de danske organisationer, men også den multi- og bilaterale bistands arbejde med at styrke civilsamfundene (CSs) i Syd og at politikken tager stærkt udgangspunkt i en menneskerettighedsbaseret tilgang.
Vi bifalder det stærke fokus på uddannelse & kapacitetsudvikling, samt på advocacy (fortalervirksomhed for fattige og andre udsatte), som vi også anser som de centrale roller og funktioner for civilsamfund.
Politikkohærens for udvikling (en sammenhængende politik overfor u-landene) bør stå stærkere og de mangeartede og globaliserede tendenser, der er med til at fastholde mere end en milliard mennesker i fattigdom, bør eksplicit nævnes som et område civilsamfundet forventes at arbejde med.
I forlængelse heraf bør det fremhæves, at dette kan gøres via internationale kampagne og advocacy aktiviteter koordineret mellem CS-aktører i nord og i det globale syd.
I det følgende vil vi komme med forslag til specifikke steder, hvor vi mener at politikken kan styrkes yderligere (understreget er tilføjelser og (parentes) er slettelser).
Rettighedsbaseret tilgang:
Godt med særligt fokus på udsatte grupper, (s. 6), hvor vi dog foreslår at tilføje unge som en udsat gruppe
Fokus på vækst:
Hvor der er konsistent fokus på fattige og udsatte grupper som særlige målgrupper, så mangler dette fokus i afsnittet ”Engaging the private sector” (s. 9).
Vi mener, at netop dette afsnit og udfordringen med at engagere det private erhvervsliv bør have et stærkt fokus på målgrupperne og den rettighedsbaserede tilgang og skal skrives stærkere ind i dette afsnit;
Nederst s. 9, bør der stå, at grøn vækst ikke automatisk fører til fattigdomsreduktion.
Vi foreslår derfor, at særligt to sætninger ændres til:
o “The private sector will play an increasing role…contributing to environmentally, socially and economically sustainable development and ensure a main focus on lasting poverty eradication, in both the North and the global South.” o ”Civil society has an important role to play in pushing forward an equitable green growth agenda that ensures poverty eradication.”;
Der bør tilføjes til afsnittet s. 9, at når der gives dansk bistand til CS i mellemindkomstlande, skal det eksplicit være med henblik på at modvirke den ulighed som er kilden til fortsat fattigdom;
På s. 26, foreslår vi at der i afsnittet om samarbejdet mellem cs og det private erhvervsliv sker en præcisering af sætningen så den lyder: ”Denmark is highly committed to ensure that equitable green growth, targeted towards poverty eradication, goes hand in hand with responsible business conduct.” Fokus på advocacy:
Vi er enige i det stærke fokus på advocacy bl.a. fremhævet i første sætning på s. 7 og igen på s. 18 “Be willing to take risks and not demand a certain outcome of advocacy efforts.”. Det er vigtigt at sådanne sætninger forbliver i politikken.
Vi bifalder fokus på at sikre og etablere netværk mellem CS-organisationer i syd og i nord. Som det står nu, fremstår det som om det primært vil være Danida, der fremmer og støtte disse netværk direkte, fremfor at lade CS-organisationerne støtte og etablere netværkene selv, ved at Danida kanaliserer støtte via disse organisationer.
Vi mener at det vil være kortsigtet ikke også at inkludere den mulighed for støtte til netværk.
Civilsamfundets råderum:
Generelt: Vi er enige i det gennemgående et fokus på syd-syd samarbejde.
Med de mange globaliserede udfordringer, der er med til at fastholde mennesker i fattigdom, er det dog ikke nok kun at fokusere på syd-syd. Vi foreslår at man konsekvent gennem politikken skriver ”south-south and south-north”;
På s. 8 præsenteres problemstillingen omkring indskrænkninger i CS’ets råderum /indflydelsesrum og der opstilles en skelnen mellem ”invited space” og ”claimed space”.
I den efterfølgende tekst fremgår det klart, at Danmark kan støtte CS’et i ”invited space” men det er uklart hvornår og hvordan Danmark kan støtte CS’et i forhold til ”claimed space” og til at ”claime space”.
I lyset af det skrumpende råderum mener MS det bør gøres klart, at Danmark som et foregangslandvil støtte CS’et i ”claimed space” med behørig overvejelse af aktører og tilgange, som det også står på s. 18. CS’et i de enkelte lande kan rådgive Danida i, hvordan det skrumpende rum bedst håndteres.
Vi foreslår derfor følgende ændring til sætningen øverst side 9: ”Country-specific analysis, in collaboration with civil society actors, is needed to determine…”
På s. 16 står der, at Danmark vil arbejde via ikke-finansielle støtte for at forbedre råderummet for CS’et.
I lyset af sammenlægningen af handels- og Investeringsministerens ressort med udviklingsministerens mener vi, at det vil være et stærkt signal, hvis regeringen her eksplicit nævner at man bl.a. vil bruge handelspolitikken aktivt til at sikre råderum til CS’et, og sikre fattigdomsbekæmpelse, bl.a. i sætningen om fair trade på s. 26;
Mellemøsten
Vores erfaring med arbejde i bl.a. Mellemøsten viser, at man skal være varsom med for snæver fokus på grupperinger.
Vi foreslår derfor, at teksten nederst på s. 14 ændres til: ”Civil Society actors should form…including with national and local authorities, royal and semi-governmental NGOs as well as with private sector. Also faith-based and religious civil society actors as well as civil society actors representing urban and poor youth will be included as partners.”
Det er vigtigt at sikre, at CS-organisationer får bedre adgang til internationale forhandlinger, hvor mange vigtige rammeaftaler bliver indgået. Derfor foreslår vi at ændre sætningen på s. 25 således: ”Furthermore…their implementing strategies. (slettes: whenever this is relevant)”
Vi foreslår at politikken på s. 21 skærper formuleringerne om at der i alle landeprogrammes skal gøres overvejelser om, hvordan civilsamfundet bedst støttes, generelt og indenfor de valgte tematiske programmer, samt for valget af modaliteter til at støtte civilsamfundet.
Politikken kunne styrkes ved at præcisere hvordan Danmark indgår som partner i relation til CS-aktører i Syd når der gives direct funding, samt hvordan Danida sikrer kapacitet til at forvalte den støtte, der gives direkte til civilsamfund i Syd.
Politikken nævner flere gange at ”direct support” vil blive mere udbredt, men ikke hvad kriterierne er herfor endsige, hvilke dilemmaer et øget fokus på advocacy kan afstedkomme, når den danske stat indgår partnerskaber med fokus på advocacy med civilsamfundsorganisationer i Syd.
Alexander Ege (30) er politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke (MS)
Mere om MS på http://www.ms.dk
Mere om Alexander Ege i telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/m-rkedage/alexander-ege-blir-30
