Høringssvar af Jeef Bech (CISU)
Klarere ambitioner og visioner fra Danida om en u-landsoplysning, der inviterer danskerne “til dybere engagement og involvering i debatten om udviklingsbistanden og opfordrer til handling”. Det er et af ønskerne til Danidas nye politik for NGOerne fra de mindre u-landsforeninger.
Det fremgår af høringssvaret om den nye civilsamfundspolitik fra den faglige leder i de små og mindre u-landsrettede NGOers samarbejdsplatform, “Civilsamfund i Udvikling” (CISU), der nu er oppe på 285 medlemmer – både grupper, foreninger og organisationer.
Ønskerne er ganske specifikke i dette afsnit af CISUs svar, der også rammer ind i debatten om hele bistandens fremtidige folkelige forankring.
Afsnittet bærer den sigende overskrift
Oplysning og engagement med flere ambitioner og visioner
Afsnittet om offentlig opbakning og informations-aktiviteter har grundlæggende karakter af at afdække status quo.
Vi savner, at Danidas ambitioner og visioner for området beskrives tydeligere og med mere retning, og at der indsættes et klart formål med oplysnings- og kommunikationsindsatser.
Vi glæder os over, at Sydpartnere er tænkt ind som bidragydere og samarbejdspartnere i kommunikationsindsatsen.
Vi opfordrer til, at den rettighedsbaserede tilgang også afspejles inden for oplysningsområdet gennem et fokus på grundlæggende årsager til fattigdom, ligeværdighed og lokal vilje til forandring.
Vi ønsker derfor en tydeligere prioritering af kommunikation og oplysning:
* der bidrager til den danske befolknings forståelse af globale sammenhænge, som både kan skabe og være løsningen på ulighed og fattigdom
* der fokuserer på nuancerede og konstruktive budskaber, som fortæller om læring, udvikling og løsninger
* der inviterer den danske befolkning til dybere engagement og involvering i debatten om dansk udviklingsbistand og opfordrer til handling
Det øvrige høringssvar findes her:
CISU har læst udkastet til den nye civilsamfundspolitik med stor interesse, og især er det positivt, at en række principper fra den nuværende civilsamfundsstrategi fortsættes i den nye politik.
Det gælder f.eks:
* Et mangfoldigt og levende civilsamfund ses stadig som et mål i sig selv (om end politikkens målformulering kunne afspejle dette bedre).
* Det præciseres, at politikken gælder HELE udenrigsministeriet (UMs) støtte til civilsamfundet, og at den indeholder mange forskellige støtteformer for at understøtte arbejde udført af en mangfoldighed af organisationer.
* Der er vægt på at sikre bredere ejerskab til politikken i hele UM.
* Menneskeretsaspektet i Danidas generelle bistand er bedre afspejlet i civilsamfundspolitikken.
Generelt ser CISU således politikken i direkte forlængelse af den nuværende strategi, blot beskrevet i et mere overordnet perspektiv, hvilket også giver nogle udfordringer i forhold til at formulere sig præcist.
CISU har i det perspektiv en række kommentarer:
Fra strategi til politik – hvor er værktøjerne, Danida?
Hvordan vil udførelse blive understøttet og hvor er målet om det mangfoldige civilsamfund (CS)?
Evalueringen af civilsamfundsstrategien pegede på, at der ikke var nok værktøjer til sikring af dens gennemførelse.
Ændringen fra strategi til politik understøttes ikke af udviklingen af nye værktøjer eller midler, og det er derfor uklart, hvordan det sikres, at den bliver gennemført.
Hvilke værktøjer er der f.eks. til at sikre, at ambassader vil føre strategien ud i livet, når nu den nye politik dækker alle former for dansk støtte til civilsamfundsudvikling?
Den nuværende strategis eksplicitte fokus – at et mangfoldigt civilsamfund er et mål i sig selv – er forsvundet fra målformuleringen på side 5. ”Udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund” bør være en del af politikkens målsætning.
Det er positivt, at formålsbeskrivelsen indeholder en klar formulering om civilsamfundets råderum (’space’).
Det er dog uklart, hvordan Danidas arbejde for et stadig stærkere civilsamfunds råderum er tænkt ind i den beskrevne forandringsteori (Theory of Change). Det aspekt bør tænkes ind i forandringsteorien.
Formål for puljeordninger – kræver præcisering
CISU som puljeordning er åben for alle danske CSO’er, der ikke har en rammeaftale med Danida.
Udkastet formulerer det fejlagtigt som CISUs medlemmer. Desuden konkluderede evalueringen af civilsamfundsstrategien, at puljeordninger bidrager til udviklingseffekter i Syd. Den konklusion mangler i den nye politik.
Afsnittet om puljeordninger har en beskrivelse af formål, men det er der ikke for afsnittet om ’Strategiske partnerskaber’, dvs. rammeorganisationer. Vi foreslår, at en formålsbeskrivelse også kommer ind for ’strategiske partnerskaber’.
Gensidige, fleksible og innovative partnerskaber – og risikovillighed
Det er glædeligt, at det er fremhævet, at partnerskaber skal være gensidigt forpligtende. Vi kunne dog ønske at det blev præciseret, hvad Danida lægger i dette begreb.
Vi er også enige i, at det er vigtigt at give rum for innovative partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer og den private sektor, sociale bevægelser og andre aktører. Innovation kræver risikovillighed – og det er derfor vigtigt at Danidas krav til rapportering og dokumentering ikke underminerer risikovillighed.
Det bør derfor skrives ind i politikken, at der skal laves et studie af, hvordan Danida kan arbejde med fleksible og innovative partnerskaber – i lighed med det foreslåede studie af Internationale organisationers udfordringer.
Fortalervirksomhed, kapacitetsudvikling – men udviklingstrekant mangler
Såvel strategien som den nye politik har helt centrale afsnit om henholdsvis kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed.
I forhold til strategien mangler politikken dog et afsnit om strategiske serviceydelser.
Der bør derfor være et afsnit, der inddrager den tænkning, der ligger bag udviklingstrekanten. Her kan det beskrives, at strategiske ydelser ofte fungerer som grundlag for kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed.
Udviklingstrekanten er allerede indarbejdet i Danida’s nugældende ’Generelle Principper’ og det er vores indtryk at denne tilgang i høj grad har bidraget til en afklaring og afbalancering af, hvilke former for konkrete aktiviteter det er relevant at støtte.
Definitionen af fortalervirksomhed kan præciseres.
Dels bør det fremhæves, at fortalervirksomhed kan foregå mange niveauer (fra det meget lokale til det internationale), dels at fortalervirksomhed kan laves overfor såvel offentlige som private ansvarshavere.
Syd-funding – mangler det mangfoldige
Vi er enige i principperne beskrevet for multidonorfonde i Syd.
Dog mener vi, det skal fremhæves, at støtte gennem multidonorfonde i Syd skal have som mål at fremme pluralistiske civilsamfund og rumme støtteformer rettet mod at udvikle mangfoldighed af CSO’er.
Dette vil være i tråd med anbefalinger i Danidas ’Study on Support to Civil Society through Multi-Donor Funds’ (2014).
Støtte til multidonorfonde bør desuden sammentænke, hvordan sådanne støtteformer kan skabe synergi med Danidas øvrige støtteformer til civilsamfundet.
Desuden mener vi, at afsnit 6.4.1. om multilaterale og regionale organisationer er for vagt formuleret og ikke indeholder krav til at kanalisere støtte gennem disse typer organisationer, som ellers gælder for andre støtteformer.
Skrøbelighed – kræver lokalkendskab og risikovillighed
Skrøbelighed står i afsnit 5.4 som et af de fire hovedelementer og er derudover nævnt adskillige steder i den nye politik.
Skrøbelighed står således centralt i politikken og dækker både humanitære og udviklingsmæssige aspekter.
Der er dog kraftig fokus på det første med krav om dokumenteret humanitær erfaring og certificering. Det bør gøres tydeligere, at det i udviklingsmæssige sammenhænge i skrøbelige situationer er vigtigt:
Støtte bør gives til CSO’er med erfaring i organisering af, og partnerskab med, lokale og nationale civilsamfund i skrøbelige situationer.
Fordi netop samarbejdet med lokale civilsamfundsorganisationer er nødvendig for at understøtte skabelsen af uafhængige, mangfoldige civilsamfund i Syd, der binder ”state building” og ”nation building” sammen.
I skrøbelige situationer, der ofte karakteriseres af brud på eksisterende sociale systemer og magtstrukturer, bør støtte fokusere på at styrke marginaliserede gruppers adgang og kapacitet til deltagelse i opbygningen af rettighedsbaserede samfund.
Jeef Bech er faglig leder i NGO-sammenslutningen Civilsamfund i Udvikling (CISU), der har base i Aarhus.
Mere om CISU på http://www.cisu.dk
Mere om Jeef Bech på
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/projektraadgivningen/ny-faglig-leder-i-projektraadgivningen
Se også kommentar af Jeef Bech på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/19-06-13/frygter-udvanding-af-ny-ngo-politik-ringe-tiltro-t
