De danske foreninger og organisationer, der arbejder i verdens u-lande – det såkaldte civilsamfund – står i de kommende år over for en mængde udfordringer. Foreningssamvirket for de små og mindre u-landsrettede NGOer, “Civilsamfund i Udvikling” (CISU), har begået tre små film om det.
Her kan man se CISUs sekretariatsleder, Erik Vithner, gøre rede for tre væsentlige tendenser, civilsamfundet og CISU må tage stilling til i 2014. – Ikke mindst, når den nye civilsamfundspolitik skal vedtages, fremgår det af seneste nyhedsbrev fra CISU onsdag.
Civilsamfundspolitikken udstikker rammerne for NGOernes fremtidige rolle i bistanden og forholdet til Danida.
* Først vises en film om civilsamfundets forhold i et globalt perspektiv.
* Dernæst en film om de udfordringer, civilsamfundet står over for i Danmark i 2014
* Og endelig en film om dét, CISU skal forholde sig til som forening.
Se det hele på http://www.cisu.dk/Default.aspx?ID=30234
Og udkastet til den nye politik via
http://um.dk/da/danida/samarb/civ-org/nyhedercivilsamfund/newsdisplaypage/?newsID=19A086FF-6468-45CC-A643-B30FDCAF7B6F
Talrige som stjerner
(redaktionel tilføjelse)
Antallet af NGOer med u-landsvirke er eksploderet det seneste årti, så de danske organisationer, foreninger, grupper m.v. på feltet nærmest er blevet talrige som stjerner.
Den seneste oversigt over medlemmer i de små og mindre NGOers samarbejdsplatform, CISU, illustrerer det. Tallet er hoppet op på foreløbig 286 – to hundrede seks og firs. Man skal ikke mange år tilbage, før folk i dét, der dengang hed Projektrådgivningen, var pavestolte ovre i Århus af at runde de 200.
Så samvirkets fulde nuværende navn “Civilsamfund i Udvikling” har i bogstaveligste forstand antaget en dobbeltsidet betydning – og nok en anden end den vist tiltænkte.
Intet under, at der er opstået et nyt udtryk – “køkkenbords-NGOer – som dækker over en lille engageret kreds samlet om en klart afgrænset enkeltsag eller geografisk område, der f.eks. kan være at hjælpe en landsby eller to i Tanzania med det ene eller andet.
Et andet tilnavn er “ildsjælenes bålkredse”. I begge tilfælde spiller enkeltpersoner, personlige kontakter og offervilje som oftest en fremtrædende rolle og “bålkredsene” bliver tilsyneladende flere og flere.
Uanset hvad, er det et stadig større og mangfoldigt folkeligt bagland, Danida skal forholde sig til og samarbejde med de kommende år.
